Neopsephotus bourkii – Bourkes Parakit

Oprindeligt klassificeret som hørende til Neophema slægten af græsparakitter men bliv i midten af 90'erne omklassificeret til sin egen slægt.

En meget almindelig voliere fugl i Danmark. Foretrækker en voliere på mindst 2 meters længde. Om foråret kan bunden med fordel tilsås med græs.

De er ca. på størrelse med en undulat men er mere rolige, så for dem som ønsker en stille tamfugl (f.eks. hvis man bor i lejlighed) er den velegnet; de er dog generelt ikke så glade for at blive håndteret som f.eks. en undulat.

Bourkes parakit er monogame og har samme partner igennem hele livet.

Kan godt tåle lave temperaturer, men bør skånes mod frost.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Udseende

Blåt pandebånd. Tøjler og forreste del af kinden er mat hvidlig. Isse, baghoved, baghals og ryggen er brun med svagt rosa skær på isse og nakke. Kinderne er brune med hvide mønstre. Strube og bryst er brunt med rosa kant. Bugen er rosa. Skulderfjer er brune. Blå vingebue. De fire midterste halefjer er sortbrune, resten er blå med hvide kanter. Næbbet er gråt hornfarvet, iris brun og benene grå.

Hunnen er mere mat i farverne og har kun svagt farvet eller slet intet pandebånd.

Ungfuglene er fuldt udfarvet efter ca. 9 måneder.

Størrelse: 18 - 23 cm, hunnen er typisk lidt mindre end hannen.
Hannen vejer typisk 47-49 g, hunnen vejer 41-49 g.

Der findes flere farve mutationer - den mest almindelige er den rosa (også kaldet Opalin); de fleste Bourkes parakitter som er til salg er Rosa Bourkes og det er efterhånden sjældent man støder på en "vildtfarvet".

Engelsk:

  • Bourke's Parrot
  • Blue-vented Parrot
  • Sundown Parrot
  • Pink-bellied Parrot
  • Bourke's Parakeet
  • Bourke
  • Bourkie

Tidligere klassificeret som Neophema bourkii

Copyright ©Anne-Grete Westergaard
Copyright ©Anne-Grete Westergaard

Foto: © Anne-Grete Westergaard. Rosa Bourkes Parakit. På billedet til højre ses Bourkes Parakit i selskab med en Nymfeparakit

Levested

Sydlige Australien

Holder til i akacia buskads i den indre del af sydlige Australien.

Føde

Græsfrø, kanariefrø, havre og hvede. Desuden rigeligt med grønt og frugt. Ligesom græsparakitterne søger de føde på jorden. De er mest aktive med at søge føde ved daggry og skumring.

Opdræt

I naturen bygges rede i et hult træ 1-3 meter over jorden. De foretrækker typisk Mulga eller Akacia træer. Reden bygges af frønnet træ.

Redekassen bør være 18-20 cm i bundmål og have en højde på 25-30 cm

Der lægges 3-6 æg. Rugetiden er 18-19 dage. Ungerne forlader reden ca 4 uger efter de er klækket.

Opdræt

I naturen bygges rede i et hult træ 1-3 meter over jorden. De foretrækker typisk Mulga eller Akacia træer. Reden bygges af frønnet træ.

Redekassen bør være 18-20 cm i bundmål og have en højde på 25-30 cm; indgangshullet skal være ca 6 cm i diameter.

Der lægges 3-6 æg. Rugetiden er 18-20 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 28 dage efter de er klækket; de er stadig afhængige af forældrene ca. 4 uger efter de har forladt reden.

Copyright ©Anne-Grete Westergaard

Foto: © Anne-Grete Westergaard.
Lutino Bourkes Parakit i selskab med en Rosa
Bourkes Parakit i baggrunden.

2 kommentarer til “Neopsephotus bourkii – Bourkes Parakit
  1. Lotte Westphalen siger:

    Hvordan knytter Bourkes parakitter sig?Har de kun den samme mage hele livet, lige som fx nymfeparakit?

    • Lars Bodin siger:

      Hej Lotte, Bourkes parakitter er monogame og knytter sig til samme partner gennem hele livet.