Platycercus icterotis – Stanleyrosella

Engelsk:

  • Western Rosella
  • Stanley Rosella

På dansk også kaldet Stanleyparakit

Beskrivelse

Stanley Rosella er efterhånden meget almindelig blandt danske fugleholdere. Den har et dejligt og meget karakteristisk fløjt. Er ikke slem til at skrappe eller larme.

Kan holdes i udendørs voliere året rundt blot der er adgang til læskur.

Den er ikke særlig velegnet som tamfugl, men kan dog sagtens lære at gå på hånden og spise af fingrene.

Udseende

Fjerdragten er rød med gule kindpletter. Ryggen og halen er grøn med sorte markeringer. Næbbet er lyst hornfarvet. Iris mørkebrun. Ben gråbrun. Længde ca. 25 cm

Hunnen har knap så rød farve som hannen.

Levested

Udbredt i de dyrkede områder i sydvest Australien tæt ved kysten.

Føde

Hirse, kanariefrø, hvede, hamp, lidt solsikke samt rigeligt med frugt og grønt.

Ynglende fugle bør have suppleret foderet med spiret frø, grønt, gulerødder og æbler.

Opdræt

Holdes bedst i 3 meter langt voliere. Nemme at holde og meget villige til at yngle.

Reden anlægges i udhulet træstamme eller i redekasser.

Der lægges typisk 4-6 hvide æg. Rugetiden varer ca. 3 uger. Derefter opholder ungerne sig i reden ca. 4-5 uger.

Til venstre en han, til højre en hun.
Begge er fuldt udvoksede.

Ung han