Cacatua moluccensis – Molukkakadu

Beskrivelse

Molukkakadu hører til blandt de største kakaduer. Størrelsesmæssigt og udseende minder meget om Hvidtoppet Kakadu (Cacatua alba) men fjerdragten har et laksefarvet skær og der er en rød farve ved toppen.

De er meget sociale og intelligente og kan blive en god og kærlig tamfugl. De har et stort behov for opmærksomhed - hvis de keder sig vil de ofte skrige højlydt for at tiltrække opmærksomhed eller i værste fald gå over til fjerplukning. De elsker at gnave så sørg for at de har friske grene at bide ellers kan deres kraftige næb udrette skader på bur/voliere!

Hører til blandt de truede arter og optræder således på CITES listen.

Udseende

Lys laksefarvede kropsfjer svingende fra næsten hvid til mere rødlig. Toppen er kraftig orange-rød underneden. Lys gul under vinger og hale.

Der er ingen synlig forskel på kønnene.

Længde: ca. 46-54 cm.
Vægt: op til ca. 850 gram. Hunnen er typisk større end hannen.

Molukkakadu kan på afstand nemt forveksles med en Hvidtoppet Kakadu, men når toppen er rejst ser man tydeligt en orangerød farve, hvor den hvidtoppede har en ren hvid top.

Med toppen nede kan Molukkakadu nemt forveksles med en  Hvidtoppet Kakadu (Cacatua alba) 




Levested

Sydlige Moluk øer (Seram, Ambon, Saparua and Haruku) i det østlige Indonesien.

Holder til i lavlands skove.

Føde

I naturen spiser de frø, nødder, frugt og insekter. 

Tam fugle bør have en kost hvor pellets af god kvalitet f.eks. ZuPreem udgør størstedelen af den daglige kost. Suppler med frugt, grøntsager og frugt samt en smule frø af god kvalitet.

Opdræt

Kakaduer former et tæt bånd og danner par for livstid.

Yngler normalt en gang om året. I naturen er yngletiden december til marts.




Taksonomi

Orden: Psittaciformes
Familie: Cacatuidae
Slægt: Cacatua

Synonymer

  • Danisk: Molukkakadu
  • Engelsk: Salmon-crested Cockatoo, Moluccan Cockatoo
  • Fransk: Cacatoès à huppe rouge, Cacatoès des Moluques
  • Tysk: Molukkenkakadu
  • Portugisisk: Cacatua-das-molucas
  • Spansk: Cacatúa Copete Encarnado, Cacatúa Moluqueña