Callocephalon fimbriatum – Hjelmkakadu

Alle fotos og video på denne side er copyright Di Donovan - se hendes flotte fotos på Instagram: @flutterby_di. En stor tak til  Di for information om Hjelmkakadu og tilladelse til at anvende disse fotos.

Beskrivelse

Hjelmkakadu er en lille robust papegøje med store brede vinger og kort hale. De har en karakteristisk top, som er mere pjusket end de øvrige kakaduer.

De er sociale og selskabelige fugle men forholdsvis stille - specielt sammenlignet med de hvide kakaduer, der kan larme voldsomt. 

Hjelmkakadu kan nemt kendes på dens karakteristiske pludren, der lyder som en knirkende dør der åbnes.

De er ikke særligt almindelige som tamfugl/volierefugl.

Udseende

Fjerdragten er overvejende skifer grå med lysere grå kant, som giver et stribet mønster. Fjerene på undersiden har gul og lyserød kant. Næbbet er lys grå. Øjnene er mørke.

Hannen kan kendes på at hele hovedet og toppen har en kraftig rød farve.

Hunnen har en lille pjusket grå top og gråt hoved samt røde striber på brystet. De lysegrå kanter på de grå fjer er mere markante end på hannen.

Ungfuglene ligner den voksne hun - unge hanner får gradvis rødt hoved indtil de er helt udfarvet.

I flugt kan Hjelmkakadu forveksles med Rosakakadu (Eolophus roseicapilla).

Størrelse: 33-35 cm
Vægt: 240-330 gram
Levetid: 60 år eller mere.

Levested

Endemisk i Sydøstlige Australien.

Den er udbedt i det østlige New South Wales fra de centrale skråninger og højland til den sydlige kyst og ned gennem Victoria's nordøstlige områder til Seymour. De findes også i det østlige Melbourne, Mornington Peninsula og sydvestlige Gippsland. Desuden er der en gruppe i den vestlige del af Victoria fra Otway regionen til South Australian.

Den var tidligere udbredt i det sydøstlige Australien men der er sket et drastisk fald i deres antal pga. by udvikling i Sydney samt konkurrence med andre arter om huller i træerne til reder, og de er derfor nu på listen over truede arter. I Sydney har der således tidligere været en større koloni, hvor der de senere år kun har været en enkelt han tilbage. Der er stadig fugle i Blue Mountains udenfor Sydney.

Fandtes tidligere også på King Island indtil midten af 1960'erne men er nu uddød der. 

Fuglene er nomadiske:

  • Om sommeren holder fuglene til i høje bjergskove og skovområder med busket underskov op til 2000 m. højde. I yngletiden oktober-januar holder de til parvis eller i små familie grupper. 
  • Om vinteren holder de til i de lavere liggende og mere tørre åbne skove og skovområder, hvor de kan ses nær veje, parker og haver i byområder. De kan her ses i flokke på op til 60 fugle.

Fuglene opholder sig primært i høje træer, hvor føden indtages - de kommer stort set kun ned på jorden for at drikke.

De foretrækker høje træer, hvor hunnen enten vælger et eksisterende hulrum eller udnytter sit kraftige næb til selv at lave et hulrum i et træ. Hannen hjælper med at bygge selve reden af træstykker.

Taksonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Cacatuidae
  • Slægt: Callocephalon

Synonymer

  • Dansk: Hjelmkakadu
  • Engelsk: Gang-gang Cockatoo, Gang-gang, Ganga, Helmeted Cockatoo, Red-crowned Cockatoo, Red-crowned Parrot, Red-headed Parrot,  Cockatoo Corella
  • Fransk: Cacatoès à tête rouge, Cacatoès gang-gang
  • Tysk:  Helmkakadu, Helm-Kakadu
  • Portugisisk: Cacatua-gang-gang 
  • Spanisk:  Cacatúa Gang-gang, Cacatúa Gang Gang, Cacatúa gangang

Bemærk det røde hoved og top på den voksne han

Føde

Føden består primært af frø fra træer og buske samt bær, frugt, nødder, insekter og larver. De er særligt glade for eucalyptus, akacia (wattles) og hvidtjørn.

Føden indtages primært i træerne - de kommer kun ned på jorden for at drikke eller søge føde blandt nedfaldne frugter eller grankogler.

De søger føde i flok på op til 60 fugle udenfor ynglesæsonen - i ynglesæsonen holder de til parvis eller i små flokke.

Opdræt

Hjelmkakadu knytter et tæt monogamt bånd og danner par for livet.

De elsker at gnave så tag højde for det ved valg af voliere! Giv gnavegrene og andet legetøj de kan gnave i så de er beskæftiget. 

De elsker også at bade så sørg for de har adgang til et bad.

Som redekasse kan anvendes en 1m lang udhulet træstamme.

Der lægges 2-3 æg som udruges af begge køn på 25-30 dage - ungerne er flyvefærdige efter 8 uger. Hannen hjælper med at fodre ungerne efter de er klækket og begge forældre fodrer fortsat ungerne 4-6 uger efter de har forladt reden.

Hun - bemærk den grå top og de rødbrune farver på brystet

 

Ungfugle - alle hanner




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*