Ara macao – Lyserød Ara

Beskrivelse

Med sin rød-blå-gule farve kombination er det en af de mest farvestrålende og kendteste store papegøjer. Den er meget almindelig i dyreparker, zoologisk haver mm. men er sjælden blandt private fugleopdrættere.
Kræver en stor solid voliere. Er ofte meget støjende. Bør ikke holdes i bur. Kan evt. holdes som tamfugl indendøre i et klatretræ.

Er stærkt udryddelses truet i naturen.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Kendetegn

Rød fjerdragt. Ryg, gump overhaledækfjer og svingfjer er blå. Gule vinge- og skulderdækfjer. Oversiden af halen er brun/rød. Nøgen lys rosa hud omkring øjne - hos nogle med et få rækker røde småfjer.
Overnæbbet er hornfarvet med sort rod - undernæbbet er rent sort.
Gennemsnitsstørrelsen er ca. 85 cm

Levested

Store dele af Syd- og Mellemamerika:

Costa Rica til Colombia, Guyana-regionen,  Brasilien, Peru og Bolivia

Lever i lavlandsskove nær floderne.

Opdræt

Har ynglet relativt hyppigt i fangenskab. Er meget aggressiv i yngletiden - alle uvedkommende jages væk med høje skrig.
Der lægges 2-3 æg. Rugetiden er ca. 26 dage. Hannen kan evt. deltage i rugningen.

Ungerne flyver fra reden efter ca. 90-100 dage (deres gennemsnitsvægt er på dette tidspunkt ca. 650 - 800 gram). Lysrød Ara unger er dermed langsommere i udviklingen end deres slægtninge Gulbrystet Blå Ara eller Mørkerød Ara.

I fangenskab har Lyserød Ara af og til parret sig med Blågul Ara, Mørkerød Ara, Soldater Ara og Hyacint Ara.

Engelsk: Scarlet Macaw




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*