Cacatua tenuirostris – Langnæbbet Kakadu

Beskrivelse

Langnæbbet Kakadu er en australsk Kakadu, som har fået navn efter sit meget karakteristiske næb. Af udseende minder den om Stor Gultoppet Kakadu (Cacatua galerita) og Nøgenøjet Kakadu (Cacatua sanguinea)

Langnæbbet Kakadu har tidligere været sjælden som tamfugl men er blevet mere almindelig, hvilket bla. skyldes at den blandt kakaduerne regnes som den art, der bedst kan efterligne ord og sætninger.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Udseende

Som de øvrige Kakaduer i Cacatua slægten er kropsfarven hvid. Området fra panden til øjnene samt samt øverste del af brystet er rødt. Lyserød tone i brystfjerene. Undersiden af vingerne og halefjer har gul farve. Nøgen blå øjenring. Næbbet er usædvanligt langt og smalt sammenlignet med de øvrige kakaduer.

Størrelsen er ca. 38-41 cm.
Vægt: ca. 567 gram.

Langnæbbet Kakadu minder om de andre Corella'er og kan nemt forveksles på afstand, men størrelsen på næbbet og toppen samt de røde områder ved næbbet og på halsen kan nemt identificere arten:

  • Langnæbbet Kakadu (Cacatua tenuirostris) har det største næb; dens hoved er også større men toppen er væsentlig kortere end de to andre. Det røde område imellem næb og øje fortsætter hen over øjet. Den røde plet på halsen er bredere end hos de andre arter og går tværs over halsen..
  • Næsekakadu (Cacatua pastinator) har et stort næb, hvor overnæbbet er længere end undernæbbet - dog er det ikke så langt som hos Langnæbbet Kakadu. Toppen er væsentlig længere end hos de to andre arter. Laksefarvet/lyserød lille plet imellem næb og øjne samt på halsen; hos nogle fugle er pletten på halsen knap synlig.
  • Nøgenøjet Kakadu (Cacatua sanguinea) Næbbet er betydeligt mindre; over- og undernæb er omtrent samme størrelse. Toppen er lidt mindre end Næsekakadu men længere end Langnæbbet Kakadu. Det røde område imellem næb og øjne er mindre og en mere bleg rød farve. Mangler den røde plet på halsen.




Levested

Lever i det sydøstlige Austration: vestlige Victoria og sydlige  New South Wales.

Foretrækker åben skov, savanne med træer, græsarealer samt træer ved floder og vandløb. Holder også til ved kornmarker samt parker i byområder.

De opholder sig som regel i nærheden af vand og sover i træer nær vandhuller eller floder/vandløb.

Føde

Langnæbbet Kakadu graver efter rødder, frø, log og knolde. De er derfor ikke særlig populære på golfbaner, hvor deres gravearbejde kan resultere i huller op til 15 cm dybe!

Langnæbbet Kakadu bliver opfattet som skadedyr af mange landmænd, specielt i det vestlige Victoria og Western Australia. De kan gøre stor skade på afgrøderne og af og til er det derfor nødvendigt at regulere bestanden.

Opdræt

Reden bygges i huller i træer; især i gamle Eukalyptus nær vand. De kan dog også bygge rede i klippespalter og termitboer. Reden fores med frønnet træ.

I naturen er yngletiden juli til november. Både han og hun deles om arbejdet med redebygning, udrugning og opfordring af ungerne. 

Der lægges 2-4 æg, som udruges af begge forældre. Rugetiden er ca. 24-25 dage. Ungerne forlader reden efter 8 uger.

Taksonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Cacatuidae
  • Slægt: Cacatua

Synonymer

  • Danisk: Langnæbbet Kakadu
  • Engelsk: Long-billed Corella, Eastern Long-billed Corella,  Slender-billed Corella
  • Fransk: Cacatoès nasique
  • Tysk: Nasenkakadu
  • Portugisisk: Cacatua-corella-de-bico-longo
  • Spanisk: Cacatúa de Pico Largo, Cacatúa Picofina