Aratinga solstitialis – Solparakit

Engelsk navn: Sun Parakeet

Beskrivelse

Overvejende gul/orangegul fjerdragt bortset fra de store vingedækfjer, som er grønne og delvis gule. Svingfjerene er mørkeblå og har grøn yderfane. Halen er olivengrøn med blå spids, underhalen gråoliven. Underhaledækfjer er gule/grønne. Nøgen hvid øjenring, mørk næb.
Hunnen har samme farver som hannen og kræver derfor DNA test for kønsbestemmelse

Ungfule er lidt matte i farverne i forhold til de voksne og har mere grønt på vingerne.

Længde: 30 cm.
Gennemsnitsalder: 15 år

Blev tidligere regnet for en underart af jenday-parakitten. Er efterhånden meget almindelig blandt opdrættere, da de yngler villigt. Kræver en kraftig voliere. Larmer en del. Er hårdføre og kan holdes i udendørs voliere hele året, når blot de er akklimatiserede og har adgang til et lunt opholdsrum.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Levested

Sydamerika: Guyana, Suriname og nordlige Amazon-region i Brasilien.

Opdræt

Bør have en robust redekasse til at sove i året rundt. Redekassen bør dog udskiftes efter yngletiden for at undgå parasitter. Giv dem grene af blødt træ, som de kan afbarke til reden. Fuglene bør holdes parvis, og volieren bør være ca. 250-300 cm lang.

Han

Hun (herover)
Foto: Nikolai Filskov
(alle fotos på denne side)

Ungfugle

Ungfugle

Han