Cacatua sanguinea – Nøgenøjet Kakadu

Alle fotos på denne sider er Copyright © Murray Hubbard - se flere af hans fotos på Instagram @birdsofaussie

Little Corella - Cacatua sanguinea (Gould, 1843) - er en lille hvid kakadue.

De er udbredt i det meste af Australien, hvor de kan ses i flokke på flere tusinde fugle (en flok på estimeret 60-70.000 fugle er således rapporteret). De ses ofte i flokke sammen med andre fugle som Rosakakadu (Eolophus roseicapilla), Stor Gultoppet Kakadu (Cacatua galerita) og Rødhalet Ravnekakadu (Calyptorhynchus banksii).

Trods deres lille størrelse sammenlignet med andre kakaduer, har de et højlydt kald - specielt når de flyver sammen i store flokke, hvor larmen kan høres flere kilometer væk!

De overnatter i træer og flyver væk tidligt om morgenen for at søge føde; de kan flyve flere kilometer imellem deres hvilested og fødekilder. De er meget legesyge og elsker at hænge på hovedet eller rulle rundt på ryggen; de kan også være temmelig højrøstede når de leger.

De er sjældne som tamfugl og blandt opdrættere, da Australien har eksportforbud; kun underarten C.s. normantoni fra New Guinea bliver af og til eksporteret.

Levetid: 50-80 år.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Beskrivelse

Lille hvid kakadu med en lille hvid top, der som regel ligger fladt ned på hovedet, men rejses når fuglen bliver ophidset eller er opmærksom men også under leg. Gul underside af vinger og hale. Grå-blå nøgen øjenring, som fortsætter ned i et område med nøgen hud under øjet. Øjnene er mørkebrune. Området imellem øjne og næb er lyserød/orange. Benene er mørkegrå.

Begge køn har samme farver men hunnen er mindre og har også en smallere øjenring. Ungfugle har samme farver som de voksne bortset fra underartern C.s. sanguinea hvor ungfugle har en mere bleg blå øjenring og grålig-lyserød nøgen hud under øjnene.

 

Størrelse: 35-41 cm
Vægt: ca. 350-630 g.

Nøgenøjet Kakadu ligner de øvrige små "Corella" kakadu'er og kan nemt forveksles, men størrelsen på næbbet og toppen samt de orange/røde område på bryst og imellem næb og øje viser tydelig forskel på arterne:

  • Langnæbbet Kakadu (Cacatua tenuirostris) har det længste næb - overnæbbet er markant længere end undernæbbet; hovedet er også større men toppen er væsentlig kortere end hos de to andre arter. Det orange/røde område imellem næb og øjne fortsætter hen over øjet. Den orange/røde plet på halsen er markant bredere.
  • Næsekakadu (Cacatua pastinator) har et mellemstort næb (mindre end Langnæbbet men større end Nøgenøjet Kakadu) hvor overnæbbet er længere end undernæbbet. Toppen er væsentlig længere end de to andre arter. Det røde område imellem næb og øjne er blot en lille plet og den røde plet på halsen er væsentlig mindre end hos Langnæbbet Kakadu - hos nogle fugle er den knap synlig.
  • Nøgenøjet Kakadu (Cacatua sanguinea) Næbbet er væsentlig mindre end de to andre arter; overnæb og undernæb har tilsvarende størrelse. Toppen er mindre end hos Næsekakadu men større end Langnæbbet Kakadu. Har ingen orange/rød plet på halsen. Den røde plet imellem øje og næb er mindre og en svagere rød farve.
IUCN: LC

Taksonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Cacatuidae
  • Slægt: Cacatua

Synonymer

  • Danisk: Nøgenøjet Kakadu
  • Engelsk: Little Corella
  • Fransk: Cacatoès à oeil nu, Cacatoès corella
  • Tysk: Nacktaugenkakadu
  • Portugisisk: Cacatua-corella-pequena
  • Spansk: Cacatúa Sanguínea

Nøgenøjet Kakadu er meget legesyg og elsker at fjolle rundt og bla. hænge på hovedet.

Bemærk den gule farve under vingerne.

Levested

Nøgenøjet Kakadu lever i Australien, hvor de er udbredt i det meste af landet; underarten Cacatua sanguinea transfreta er endemisk til New guinea.

De lever i et geograisk stort område, som går helt fra de østkystens sletter til de tørre områder i det centrale Australia. De ses sjældent i tæt bevokset skov.

Underarter

Der er registreret fem underarter:

Cacatua sanguinea sanguinea (Gould, 1843)

  • Nordvestlige Western Australia og Northern Territory. Findes også på nogle af de større øer ud for kysten.
  • Nominat formen; udseende som beskrevet ovenfor.

Cacatua sanguinea gymnopis (Sclater, PL, 1871)

  • Naturlig habitat er centrale og østcentrale Australien; er desuden introduceret på Tasmanien. Også observeret i flere by områder.
  • Øjenringen har en mørkere blå farve; pletten imellem næb og øjne er mere lyserød/orange; lyserød/orange base af fjer på hovedet.

Cacatua sanguinea normantoni (Mathews, 1917)

  • Nordøstlige Australien; vestlige Cape York Peninsula.
  • Ligner nominat formen men er mindre.

Cacatua sanguinea transfreta (Mees, 1982)

  • Lavland i det sydlige Ny Guinea
  • Ligner C.s. normantoni men undervinge og underhale har gul/brun skær.

Cacatua sanguinea westralensis (Mathews, 1917)

  • Western Australia; Murchison River området.
  • Ligner C.s. gymnopis men har har en kraftigere orange/rød farve imellem næb og øjne; undervinge og underhale har en dyb gul farve.

Her er toppen rejst og der skriges højlydt for at advare om ikke at komme for nær!

Føde

Vilde fugle lever af forskelle frø, korn, nødder, frugt, bør, knopper, blomster, rødder, larver og insekter.

For det meste finder og spiser de føden på jorden, men af og til også i træer og buske.

De spiser også landbrugs afgrøder og opfattes derfor som skadedyr i visse områder, specielt når de samles i store flokke.

De ses også i byområder, hvor de bla. spiser græsfrø fra parker og haver.

Opdræt

Reden bygges typisk i et hult træ, men de kan også bygge rede i hulrum på klipper eller termit bo. Reden bliver ofte genbrugt flere år i træk.

De er meget selskabelige og bygger ofte rede i kolonier med andre ynglepar; det er således ikke usædvanligt at se flere reder i det samme træ. Hannen og hunnen former et meget tæt livslangt bånd.

Nøgenøjet Kakadu er forholdsvis nem at få til at yngle i fangenskab. Volieren skal være mindst 3 meter lang og bygget af materialer, som kan modstå deres lyst til at gnave! Sørg for at give "bird-safe" legetøj og grene, de kan gnave i.

Som redekassen anvendes en vertikal kasse med målene 30 x 30 x 60 cm; alternativt kan man bruge en 1 meter lang træstamme med en indre diameter på ca. 35 cm.

Kuldet består som regel af 2 æg, der udruges på ca. 21-26 dage. Ungerne forlader reden ca. 45 - 50 dage efter de er udklækket.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*