Trichoglossus moluccanus – Regnbuelori

Beskrivelse

Regnbuelori - Trichoglossus moluccanus (Gmelin, JF, 1788) - er en farvestrålende mellem stor papegøje, der er udbredt i Australien og Tasmanien.

De er populære som tamfugl pga. deres farvestrålende fjerdragt og er desuden meget venligtsindede, sjove og sociale fugle; selv vilde fugle kan sagtens tæmmes. De er meget aktive og bør derfor have en stor voliere, hvor de kan flyve frit - tamfugle skal have mindst 3-4 timer ude af buret om dagen. De elsker at gnave og bør derfor have rigeligt med fugle sikkert legetøj og grene de kan gnave i.

Som de øvrige lorier har de en speciel børsteformet tunge med små hår på spidsen, der anvendes til at samle pollen og nektar fra blomster. Lorier er kendt for at svine mere end andre papegøje arter pga. den flydende kost, så vær forberedt på at der skal gøres grundigt rent hele tiden og overvej hvor du stiller et indendørs bur!

Regnbuelori er monogame og knytter et tæt og livslangt bånd til deres mage.

Levetid: 15-25 år.

Udseende

Medium størrelse papegøje med farvestrålende fjerdragt. Hovedet er mørk blå-violet med striber af hvid eller lyseblå. I nakken er et smalt gult bånd; nedre del af nakken er grøn. Ryg og overside af vinger og hale er mørk grøn. Brystet er orange-rød med gule vandrette striber. Maven er dyb blå med sorte striber. Lår og rumpe er gul med grønne pletter. Næb og øjne er mørk orange-rød.

Begge køn har samme udseende.

Størrelse: 25-30 cm
Vægt: 75-157 g

Bjerglori vs. Regnbuelori

BjergloriTrichoglossus haematodus - har tidligere inkluderet en lang række underarter bla. RegnbueloriTrichoglossus haematodus moluccanus

Nyere forskning har dog resulteret i at flere af disse underarter er blevet udskilt som selvstændige arter. Således er Regnbuelori idag klassificeret som Trichoglossus moluccanus.

Når man læser ældre litteratur kan man derfor nemt blive forvirret, idet fotoet tydeligvis forestiller en Regnbuelori, men teksten kalder den Bjerglori.

De to arter minder om hinanden og kan på afstand nemt forveksles, men der er synlige forskelle på de to arter:

  • Bjerglori: Brystet er rødligt med mørke striber; den gule stribe i nakken er bredere; hovedet er sort med blå og lyseblå striber.
  • Regnbuelori: Brystet er orange-rød med gule vandrette striber; den gule stribe i nakken er smallere; hovedet er mørk blå-violet med striber af hvid eller lyseblå

Levested

Regnbuelori lever i Australien og Tasmanien; den er udbredt i det østlige og syd-østlige Australien fra Cape York til Eyre Peninsula samt South Australia.

Deres habitat inkluderer regnskov og skovområder men også urbane områder. De er mest almindelige i lavland men findes også op til 2400 m.

De findes også i blandede flokke med andre papegøjer og vil tilbringe natten i fællesskab med hundrede af fugle.

De er nomader da de er afhængige af blomstrende træer og buske.

Underarter

Trichoglossus moluccanus moluccanus (Gmelin, JF, 1788) - Swainson's Lori : 

  • Nominate form; farver som beskrevet herover.
  • Habitat: Østlige og syd-østlige Australien fra Cape York til Eyre Peninsula, South Australia og Tasmania

Trichoglossus moluccanus septentrionalis (Robinson, 1900) - Nordlig Regnbuelori : 

  • Har lysere blå-violet striber på hovedet og en kortere hale.
  • Habitat: Nord-østlige Australien; Cape York Peninsula.

Nogle kilder nævner desuden en tredje underart:  T. m. eyrei (Mathews, 1912) - Lake Eyre Lori  - men den er ikke anerkendt som selvstændig underart af  [IOC] men er inkluderet i nominat formen T.m. moluccanus.

Kost

Regnbuelori lever af blomstrende træer og buske; de anvender deres særlige børste-formede tunge til at samle pollen og nektar fra blomsterne. De spiser desuden frugt, frø og insekter.

Tamfugle skal have en diet, hvor mindst 40% er baseret på nektar, som kan være hjemmelavet eller købt som færdig produkt. Giv desuden rigeligt med frugt og grønt; suppler med hirsekolbe og spiret frø.

Opdræt

Æggene lægges på et underlag af frønnet træ i et hult træ, typisk et eucalyptus træ.

Både hannen og hunnen deltager i redebygning og fodring af ungerne, men det er kun hunnen der ruger på æggene.

Redekassen skal være ca. 50 x 35 cm. Kuldet består typisk af 2-3 æg, som udruges på ca. 23-25 days. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 8-9 uger.

Taksonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittaculidae
  • Slægt: Trichoglossus

Synonymer

  • Danisk: Regnbuelori
  • Engelsk: Rainbow Lorikeet
  • Fransk: Loriquet arc-en-ciel, Loriquet de Swainson
  • Tysk: Regenbogenlori
  • Portugisisk: Lóris-molucano
  • Spanisk Lori arcoiris, Lori de Arco Iris
IUCN Red List: LC

The IUCN Red List of Threatened Species.
Version 2017-3. <www.iucnredlist.org>.
Downloaded on 25 March 2018.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*