Pionites melanocephalus – Sortkronet Korthalepapegøje

Engelsk: Black-headed Parrot

Også kendt som Sortkappet Caique og Pionites melanocephala

Beskrivelse

Fuglene lever uden for ynglesæsonen i små grupper på 30 fugle eller mere. Holder til i toppen af træerne i de tropiske skove.

Nyimporterede fugle skal have en nænsom akklimatisering, hvorefter de er ret hårdføre. Bør dog kun være i udendørsvoliere i de varmeste måneder.

De er sky af natur så det kræver en god portion tålmodig at gøre den tam, men så får man til gengæld også en dejlig legesyg tamfugl.

Bliver i gennemsnit 25 år.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Udseende

Forhoved, isse og nakke er sort. Grønne tøjler samt en streg under øjet. Kinder og strube er orangegul. Ryg, vinger, gump og overhaledækfjer er grønne. Bryst og bugen er hvid med et gulligt skær. Lår og side gul. Underhale grøn med gult skær. Næbbet er gråsort, iris orange og benene grå.

Kønnene er ens så det kræver DNA analyse at kønsbestemme dem.

Længde: 23 cm.

Levested

Sydamerika. Arten er udbredt i det sydøstlige Colombia, nordlige Brasilien, sydlige Venezuela, Fransk Guiana, Guyana og Surinam.

Føde

Frugt, grønt samt diverse frø. Sætter pris på bør og frugt samt halvmodne majs.

Opdræt

Opdrættes jævnligt i Danmark. Fuglene er kønsmodne når de er 3 år, selv om det dog kan forekomme at de yngler allerede når de er to år. Der lægges normalt 2-4 æg. Ynglesæsonen varer normalt fra april til oktober.

De er ikke vanskelige hvad angår redekasse blot den har den rette størrelse og sidder højt monteret. Kassen bør være mindst 9x15 cm i bunden.