Psittacula eupatria – Stor Alexanderparakit

Han

Beskrivelse

Stor Alexanderparakit - Psittacula eupatria (Linnaeus, 1766) - er en mellemstor papegøje, som er udbredt i Indien og det sydøstlige Asien. Den er navngivet efter Alexander den Store, som bragte flere fugle fra Punjab til Europa og Mellemøsten, hvor der i dag findes vilde bestande i flere lande.

Med en længde på 56-62 cm (hvoraf halen udgør 28-35 cm) og en vægt på 200-300 g er det en af de største parakitter.

Siden 2013 er den listet som "nær truet" (Near Threatened) af IUCN da bestanden ser ud til at være for nedadgående pga. tilbagegang af habitater samt fangst af vilde fugle. Den er listet på CITES Appendix II.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Udseende

Fjerdragten er primært grøn med et grå-blå skær på kinder og nakken. Brystet er gul-grønt. Vingerne er grønne med en rød plet på skuldrene. Næbbet er kraftig og rødt med gul spids. Oversiden af halen er grøn ved basen, som går over i blå og ender i en gul spids. Undersiden af halen er gul.

Hannerne har en sort stribe under deres kinder og et lyserødt bånd over nakken. Hunnerne har hverken den sorte stribe eller det lyserøde bånd.

Ungfugle minder om de voksne hunner men har en kortere hale.

Hun

Levested

Lever i Indien og det sydøstlige Asien.

Stor Alexanderparakit holder til i skove og skovområder, mangrove og opdyrket land op til ca. 900 m højde. De lever normalt i mindre flokke men kan samles i større flokke hvor der er rigeligt med føde samt når de  overnatter.

 

Underarter

Der findes flere underarter:

  • Psittacula eupatria eupatria (Linnaeus, 1766) lever i det sydlige Indien og Sri Lanka
  • Psittacula eupatria avensis (Kloss, 1917)  lever i det nordøstlige Indien samt nordlige Myanmar. Næbbet er smallere end nominat formen. Hannerne har en bredere sort stribe langs undersiden af kinden og en smal blå stribe på nakken.
  • Psittacula eupatria magnirostris (Ball, 1872) lever på Andaman Islands. Er lidt større end nominat formen og har et større næb og lysere skulder plet. Hannerne har en smalt blå stribe over båndet i nakken.
  • Psittacula eupatria nipalensis (Hodgson, 1836) lever i et område fra det østlige Afghanistan til Bangladesh. Er større end nominat formen og mere grå-grøn. Bagsiden af hoved og nakke har blåligt skær. Hannerne har en bredere sort stribe langs undersiden af kinden.
  • Psittacula eupatria siamensis (Kloss, 1917) lever i det nordlige og vestlige Thailand, Laos, Cambodia og Vietnam. Mindre end nominat formen og med en blegere skulder plet. Ansigt og nakke mere gulligt skær. Hannerne minder om P. e. avensis men har blåligt skær på bagsiden af hoved og nakke.

Føde

De spiser både frø, nødder, frugt og blomster. De spiser også afgrøder som majs og jowar (en slags kolbehirse) og kan i flokke gøre stor skade på afgrøderne.

 

Opdræt

Reden bygges som oftest i et hult træ men af og til udhuler de selv et træ eller bygger reden i et hulrum i bygninger.

Der lægges 3-4 hvide æg, som udruges i løbet af ca. 24 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 7 uger senere men er fortsat afhængige af forældrene indtil de er 3-4 måneder gamle.

Taksonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittacidae
  • Slægt: Psittacula

Synonymer

  • Danisk: Stor Alexanderparakit
  • Engelsk: Alexandrine Parakeet, Alexandrine Parrot, Andaman Parakeet, Large Indian Parakeet, Large Parakeet, Rose-breasted Parakeet
  • Fransk: Perruche alexandre
  • Tysk: Alexandersittich, Grosser Alexandersittich
  • Portugisisk:  Periquito-grande-alexandre
  • Spansk: Cotorra Alejandrina, Cotorra de Alexander
IUCN Red List: NT

The IUCN Red List of Threatened Species.
Version 2017-3. <www.iucnredlist.org>.
Downloaded on 21 May 2018.

Han

Hun

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*