Agapornis pullarius – Orangehovedet Dværgpapegøje

Foto: ©Diego Recanati - Instagram profile: @flayagain

Beskrivelse

Orangehovedet Dværgpapegøje er udbredt i flere stater i det centrale og vestlige Afrika. De er ikke særlig almindelig i fangenskab.

Parrene knytter et stærkt bånd - de sover sammen og kan bruge meget lang tid på at pudse hinandens fjer. 

Udenfor yngletiden kan de ses i store flokke på op til 30 fugle, som flyver langt for at finde føde inden de om aftenen vender tilbage til deres sovested.

Udseende

Lille men kraftigt bygget fugl med en kort hale. Kropsfarven er lysegrøn. Næbbet er koralrød, øjnene er brune.

Hannen har orangerød pande og kinder samt blålig skær på nederste del af ryggen, sort undervinge.Halen er gul-grøn på oversiden med røde og sorte bånd på undersiden.

Hunnen har  orange pande og kinder. Næbbet er blegere end hannens.

Størrelse: ca. 15 cm
Vægt: ca. 43 gram

Underarter / Levesteder

Der findes to underarter, som lever i følgende områder:

  • Agapornis pullarius pullarius - fra Sierra Leone til Guinea, Sudan, Angola, DR Congo samt São Tomé Island
  • Agapornis pullarius ugandae - fra Etiopien til Uganda, østligste del af DR Congo, Rwanda og Tanzania

Opdræt

Hvor de fleste papegøjer bygger rede i et hult træ, så foretrækker Orangehovedet Dværgpapegøje at grave en rede i et termitbo. Hunnen graver en tunnel i termitboet, som er op til 30 cm dyb. Hun transporterer derefter redemateriale ved at stikke græs og blade ind imellem sine fjer.

Da de foretrækker at bygge rede på denne måde, er det vanskeligt at holde dem i opdræt. Som alternativ til et termitbo kan man forsøge sig med at lade dem grave en rede i et stykke kork. 

Der lægges fem æg, som udruges på ca. 24 dage. Ungerne forlader reden syv uger senere.

Engelske navne: 

  • Red-headed Lovebird
  • Red-faced Lovebird



















Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*