Zink forgiftning

Årsag:

Indtagelse af zink fra tremmer og andet, der er galvaniseret for at undgå rust.
Ved indtagelse af høj dosis kan fuglen dø i løbet af få uger! Ved lavere dosis kan det lede til alvorlig kronisk sygdom!

Symptomer:

  • Ved akut forgiftning kan fuglen kaste op og der kan komme store grønne klatter.
  • Zink forgiftning kan medføre nyreskader, der resulterer i øget urin udskillelse og øget indtagelse af drikkevand.
  • Ved kakaduer og conurer med zinkforgiftning er der ofte set fjerplukning
    Ved kakaduer med fjerplukning bør man derfor altid få dyrlægen til at lave en zinktest!

Diagnose:

  • Vanskeligt at stille diagnose udfra symtomer alene - kræver grundig undersøgelse ved dyrlæge og zinktest (kræver blodprøve).

Behandling:

  • Dyrlægen kan behandle med medicin der indtages oralt eller med indsprøjtning.
  • Hvis røntgen viser at fuglen har spist et stykke metal, kan operation være nødvendig.
  • I svære tilfælde kan det være nødvendigt at fuglen er i pleje hos dyrlægen i en periode.

Forebyggelse:

  • Undgå bure med galvaniseret tråde/tremmer
  • Alternativ: Rens bur/voliere grundigt inden det tages i brug - alle galvaniserede dele skrubbes grundigt med stålbørste og eddike.
  • Undgå foder-/drikketrug, løse, ophæng m.m. der indeholder zink - brug rustfrit stål istedet.