Cacatua – Kakaduer

Beskrivelse

Kakaduerne hører til blandt de store papegøjer. Kakaduer er typisk hvide, men også rosa og sorte arter findes (de sorte er dog ikke indført i Danmark, da de er meget sjældne).
Kakaduernes mest karakteristiske kendetegn er fjertoppen på hovedet. Den ligger normalt ned langs hovedet, men rejses afhænig af fuglens humør.

Som tamfugle kræver kakaduer meget omhyggelig pleje og megen beskæftigelse og opmærksomhed. Det kan anbefales at anskaffe sig en ungfugl - gerne håndopmadet - hvis man ønsker sig en virkelig tam og fortrolig fugl. Bemærk, at nogle kakaduer har tendens til at skrige meget højlydt - rigtig meget!!! - specielt hvis de savner opmærksomhed.

Specielt de store kakaduer er meget rolige som tamfugle og vil sjældent bide - dog skal man passe på i yngletiden, da selv den roligste fugl kan blive aggressiv for at beskytte reden! Generelt er kakaduer meget udadvendte og vil gerne kæle/snakke med alle, også med gæster.

Kakaduer er ikke så gode til at tale som Gråpapegøje og Amazon papegøjer, men enkelte individer har lært at sige flere ord.

Kakaduer elsker at gnave, og deres bur/voliere skal derfor være kraftigt bygget. Det anbefales at benytte et bur med jernrammer. Fuglens behov for at gnave kan tilfredsstilles ved at give den rigeligt med træ inde i buret.

De hvide kakaduer har noget hvidt støv i fjerene, så når den har siddet og pudset sig på ens skulder, vil man have en del hvidt støv på sit tøj - dette er ganske normalt og bør ikke give anledning til uro. Støvet stammer fra de små "fjersække" som fjerene/dunene vokser ud fra, og som brækker af når fjeret vokser. Nogle mennesker kan have allergi overfor dette støv, så vær opmærksom på det, hvis du har allergi i forvejen og overvejer at anskaffe dig en kakadue!

Ved køb af en kakadue, skal man være særligt opmærksom på symbtomer på PBFD.

Arter






Hvidtoppet Kakadu
Cacatua alba

Stor Gultoppet Kakadu
Cacatua galerita galerita

Molukkakadu
Cacatua moluccensis

Nøgenøjet Kakadu (gymnopsis)
Cacatua sanguinea gymnopis

Nøgenøjet Kakadu (westralensis)
Cacatua sanguinea westralensis

Salomonkakadu
Cacatua ducorpsii

Triton Kakadu
Cacatua galerita triton

Brillekakadu
Cacatua ophthalmica

Nøgenøjet Kakadu (normantoni)
Cacatua sanguinea normantoni

Abbott's Lille Gultoppet Kakadu
Cacatua sulphurea abbotti

Eleonora Gultoppet Kakadu
Cacatua galerita eleonora

Tanimbarkakadu
Cacatua goffiniana

Butler's Næsekakadu
Cacatua pastinator derbyi

Nøgenøjet Kakadu
Cacatua sanguinea sanguinea

Citrontoppet Kakadu
Cacatua sulphurea citrinocristata

Fitzroy Kakadu
Cacatua galerita fitzroyi

Filippinsk Kakadu
Cacatua haematuropygia

Næsekakadu
Cacatua pastinator pastinator

Nøgenøjet Kakadu (transfreta)
Cacatua sanguinea transfreta

Parvula Lille Gultoppet Kakadu
Cacatua sulphurea parvula

Lille Gultoppet Kakadu
Cacatua sulphurea sulphurea

Langnæbbet Kakadu
Cacatua tenuirostris