Strigops – Uglepapegøje




Beskrivelse

Strigops slægten indeholder en enkelt art - Uglepapegøje - som er endemisk til New Zealand.

Med en vægt på op til 3,5 kg er det den tungeste papegøje art.

Som den eneste papegøje kan den ikke flyve, men lever på jorden, hvor den er aktiv om natten.

Pga. menneskets kolonisering af øerne hvor den lever og dermed introduktion af rovdyr som katte, rotter og fritter, har den været meget tæt på at blive udryddet. Ved optælling i 2016 blev der kun observeret 154 fugle. De resterende fugle er flyttet til øerne Codfish (Whenua Hou), Anchor og Little Barrier island, hvor de lever beskyttet uden rovdyr og bliver holdt under observation af myndighederne.

Arter

  • Strigops habroptila - Uglepapegøje