Trichoglossus – Lorier

Beskrivelse

Der findes et stort antal arter og underarter på de indonesiske øer samt Australien. Nogle arter findes kun i øde områder og er derfor ikke studeret nærmere, hvormed der er lidt usikkerhed om klassificering af visse arter. Nogle kilder har klassificeret den beslægtede Psitteuteles som hørende til hos Trichoglossus.

Fuglene er meget farvestrålende, og deres fjer anvendes derfor mange steder i deres hjemlande af de indfødte til hovedprydelser. De har et langt spidst næb. Lorierne har en meget speciel tunge kaldet en "penseltunge"som har en masse små hår, som bruges til at opsamle nektar fra blomsterne ved en sugende og lappende bevægelse. Den karakteristisk tunge har givet navn til slægten idet "tricho-glõssa" på oldgræsk betyder "hår-tunge". 

Ulempen ved disse fugle er deres flydende afføring, som medfører et ekstra rengøringsarbejde i buret / volieren.

Lorier er meget legesyge så ud over at beundre de smukke farver er de også sjove at kigge på.

Arter

  • Trichoglossus capistratus - Marigoldlori
  • Trichoglossus chlorolepidotus - Skælbrystet Lori
  • Trichoglossus euteles - Gulhovedet Lori
  • Trichoglossus flavoviridis - Gulgrøn Lori
  • Trichoglossus forsteni - Rødbrystet Lori
  • Trichoglossus haematodus - Bjerglori
  • Trichoglossus johnstoniae - Apolori
  • Trichoglossus moluccanus - Regnbuelori
  • Trichoglossus ornatus - Pragtlori
  • Trichoglossus rosenbergii - Biaklori
  • Trichoglossus rubiginosus - Vinrød Lori
  • Trichoglossus rubritorquis - Rødnakket Lori
  • Trichoglossus weberi - Floreslori