Neophema chrysostoma – Blåvinget Græsparakit

Engelsk:

  • Blue-winged Parrot
  • Blue-banded Parakeet
  • Blue-banded Grass-parakeet

Tidligere klassificeret som

  • Psittacus chrysostomus (Heinrich Kuhl 1820)
  • Psittacus venustus (Coenraad Jacob Temminck 1821)

Beskrivelse

Foretrækker en voliere med en flyvelænge på 2-3 m. Er ikke så almindelig i dansk fuglehold som de øvrige græsparakitter, men dog meget udbredt.

Udseende

Fjerdragten er overvejende olivengrøn. Mørkeblåt pandebånd med lys stribe øverst. Vingerne er blå. Næbbet er hornfarvet, iris brun, benene grå.

Hunnen er mere mat i farverne end hannen.

Størrelse: 20-24 cm
Vægt: ca. 55 g

Levested

Tasmanien samt sydøstlige del af selve Australien.

Er trækfugl - trækker til Tasmanien i sommer perioden.

Føde

Små frø, f.eks. græsfrø, kanariefrø og hirse samt lidt solsikke og gryn. Også gerne grøntsager og søde æbler.

Opdræt

I naturen bygges rede i udhulninger i træer - de foretrækker at bygge reden højt, op til 20 meters højde. Det anbefales derfor at placere redekassen så højt som muligt i volieren. 

Redekassen bør være 18-20 cm i bundmål og 25-30 cm høj.

Yngler 1-2 gange om året i perioden september til januar. Der lægges 4-6 hvide æg som udruges på ca. 20 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 35 dage efter de er klækket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*