Nymphicus hollandicus – Nymfeparakit

Engelsk: Cockatiel

På dansk også kaldet Nymfe Kakadue

Oprindeligt klassificeret som Psittacus hollandicus 

Beskrivelse

Pga. dens gule top og nære slægtskab med kakaduer, kaldes den også ofte Nymfe Kakadu. Der har tidligere været diskusion om Nymfeparakittern hører til fladhaleparakitterne eller Cacatua men biologiske studier har afgjort at den udgør sin egen art.

Dette er uden tvivl en af de mest populære parakitter. Da den både er nem at gøre tam, og er meget charmerende med dens gule top og orange kinder, er den elsket blandt mange børn og voksne som tamfugl. Den er en udmærket begynderfugl.

Man skal dog være opmærksom på, at nymfeparakit kan være lidt støjende. Hannen har et meget karakteristisk fløjt, som specielt i yngletiden høres tit og ofte. De er desuden dygtige til at imitere andre fugle.

Opdrættes i stort antal her i landet, så import er ikke længere nødvendigt. De kan desuden være gode ammefugle for rosella arter og andre australske parakitter.

Udseende

Grå med gult hoved og top. Orange kindplet. Hvide vingedækfjer.

Hunnen er lidt mattere i farverne, men ellers magen til hannen.

Ungerne ligner hunnen.

Længde: 30 - 33 cm, heraf udgør halen 14-17 cm
Vægt: Han: 80 -102 gram, hun: 89 - 92 gram.
Der anvendes ringstørrelse 5,4

Farvevarianter

Der findes mange farvevariationer , de mest almindelige er:

  • Albino - Ren hvid uden kindpletter, klare røde øjne
  • Broget - Blanding af alm. og hvid
  • Hvidhovedet - Ligner alm. nymfeparakit men mangler de gule farver og røde kindpletter. Hannerne er grå med rent hvidt hoved, hunnerne fremstår grå.
  • Kanel - Fjerdragten er som på den almindelige nymfeparakit, men istedet for den grå farve er fjerene brune. Farven kan variere fra lys gråbrun over mørkere brune nuancer.
  • Lutino - Kan variere fra smør-gule til ren snehvid. Fælles for alle varianter er at begge køn har klar orange kindplet. Nogle har klare røde øjne, men de fleste har rødbrune øjne, når de er udvokset. Ungfugle og hunner har typisk striber i halen men det er også set hos hanner, og er derfor ikke en sikker identifikation af køn.
  • Perlede - Perlede er en anden meget almindelig variant, og der findes flere undertyper, bla. grå med hvide perler, hvid/gul med smørgule perler og mørkerøde øjne, samt brogede perlede der delvis er grå, delvis er lutino farvet men med perler. Hunnerne beholder perlerne hele livet, hannerne mister de fleste så de kun har svage skygger på vingerne, enkelte beholder dog perlerne hvis de har været kraftigt perlede som unger. Unger og hunner har vandrette striber i halerne, det har hannerne ikke.

Albino Nymfeparakit
Foto: Hans-Henrik Sørensen

Broget Nymfeparakit
Foto:  Vibeke W. Andersen

Hvidhovedet Perlet hun
Foto:  Vibeke W. Andersen

Levested

Australien, på åbne stepper og græsarealer. Lever parvis i yngletiden, ellers i store flokke.

Føde

Hirse, havre, hvede, kanariefrø samt lidt solsikke. Desuden frugt og grønt.

I yngletiden anvendes desuden spiret frø, opblødt franskbrød, revet gulerod samt rigeligt med grønt.

Opdræt

De er nemme at få til at yngle og kan have flere kuld på en sæson. Er ikke specielt varmekrævende, og kan derfor holdes i udendørs voliere året rundt.

Redekasserne bør være 25x25 cm. i bunden og mindst 40 cm. høj. Indgangshullet skal være 9 cm og anbragt ca. 6 cm. under låget. Lige nedenfor indgangshullet anbringes en siddepind både indvendigt og udvendigt. Som bundlag kan anvendes et 5-10 cm tykt lag fugtig havejord blandet med høvlspåner.

Der lægges 4-6 æg (28x22 mm). Begge forældre ruger i ca. 18-20 dage - ofte er det hannen der ruger om dagen og hunnen om natten. Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger, men fodres efterfølgende stadig af forældrene i et godt stykke tid.

Single Factor Dominant Silver (SFDS)  ung han
Foto:  Heidi Lauridsen

Hvid Lutino
Foto:  Katrine Poulsen

Gul Lutino
Foto:  Vibeke W. Andersen

Perlet broget han
Foto:  Vibeke W. Andersen