Lars Bodin's fugle leksikon
Katharinaparakit – Bolborhynchus lineola (Cassin, 1853) – er en lille overvejende grøn parakit fra Mellem- og Sydamerika.
Kaldes også Stribet parakit pga. de sorte tegninger på vingerne.
Det er små rolige fugle med et fredsommeligt gemyt. I volieren kan de godt gå sammen med andre små fugle.
De er meget villige til at yngle og er derfor en god voliere fugl. Lever og yngler fint i små grupper. De er meget sociale og tilbringer natten i store flokke.
Der findes en række farve mutationer, bla. en blå og kanelfarvet variant. Trives bedst ved temperaturer over 10 grader. Forventet levetid er ca. 10 år.
Katharinaparakit er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Fjerdragten er overvejende grøn med karakteristiske sorte vinge tegninger. Alle fjer har en en sort kant. Hoved, hals og midten af underkroppen kan være lidt gulliggrøn. Overgump og overhaledækfjer har mørke runde pletter. Halen er forholdsvis kort og bred, halefjerene går ud i en fin spids. Groft hornfarvet næb og nøgen vokshud. Fødder og ben er som regel lyserøde, men kløerne kan godt være mørkere.
Hannerne har som regel kraftigere striber i vingetegningerne end hunner.
Længde: 15 – 20 cm
Vægt: ca. 42 – 52 g
Mellem- og Sydamerika : Mexico, Panama, Venezue, Colombia og Peru.
Lever i subtropiske bjergskove, fugtige stedsegrønne skove, fyrreskov samt tørre åbne skovområder, lysninger og græsgange med høje træer. Observeret i 1500 – 3000m højde.
Der findes to underarter:
Vilde fugle lever af forskellige frø og planter. Af og til opsøger de også dyrkede majsmarker.
I fangenskab bør kosten baseres på pellets suppleret med en frøblanding af god kvalitet samt frugt og grønt.
Yngler relativt nemt. Trives i små grupper i volieren.
Som redekasse kan man anvende en diagonal eller vertikal kasse med målene ca. 18 x 18 x 30 cm.
Der lægges 3 – 6 æg, som udruges i løbet af ca. 18 dage; ungerne er flyvefærdige efter ca. 5 uger.
BirdLife International 2016. Bolborhynchus lineola. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685913A93091828.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685913A93091828.en
Accessed on 12 March 2022
Blå Katharina parakit
Foto: Copyright © Gitte Hansen