Lars Bodin's fugle leksikon
Gedeparakit – Cyanoramphus novaezelandiae (Sparrman, 1787) – har en meget karakteristisk stemme – deres kald lyder nærmest som en ged, der bræger – deraf navnet.
Gedeparakitten var tidligere i fare for at blive udryddet – i 1958 var der således kun 103 individer tilbage! New Zealands regering gik sammen med fugleopdrættere om at redde bestanden, og i 1964 var bestanden således steget til 2.500. Flere fugle opdrættet i fangenskab er med held sat tilbage i naturen. I dag er gedeparakitten en meget almindelig fugl blandt opdrættere. Arten er totalfredet.
Fuglene er meget hurtige og elegante i deres bevægelser. Skraber meget i jorden for at finde føde.
Der er fremavlet flere farvemutationer, bla. kanelfarvet og brogede.
Holder meget af et dagligt bad – for at forebygge drukneulykker med ungfugle skal vandet dog ikke være mere end 5 cm dybt.
Kan bla. ses i Nordsjællands Fuglepark.
Gedeparakit er opført på CITES Appendix I og EU Annex A og kræver derfor en særlig tilladelse ved køb og salg!
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Overvejende grøn fjerdragt – lidt lysere på undersiden – med mørkerød på panden samt bag øjet. Næbbet er gråblåt med mørk spids. Øjnene er rødorange. Fødderne er gråbrune.
Hunnerne er tydeligt mindre end hannerne og har ofte mindre rødt ved øjnene. Næbbet er mindre og smallere. Hunnen har en gul stribe under vingerne.
Ungfugle ligner de voksne fugle men de røde farver er mindre udtalte og halefjerene er kortere. Desuden er næbbet lidt blegere og med en svag lyserød tone. Bemærk at unge hanner også har en gul stribe under vingerne ligesom de voksne hunner!
Størrelse: 26 – 28 cm heraf halen 11 – 13 cm
Vægt: ca. 60 gram
New Zealand på øerne på øerne North Island og Stewart Island samt tilstødende øer, Chatham Island (øst for South Island) og Auckland Island (syd for South Island).
Lever i tætte skovbevoksninger.
Der findes tre underarter:
Føden bør baseres på pellets suppleret med et frømix af god kvalitet (parakitblanding, undulatfrø, kun lidt solsikke) samt frugt og grønt. Spiser også melorme – specielt når de opmader unger. I yngletiden skal de have kosten suppleret med spiret frø.
Gedeparakit kan være aggressive og territoriale, så det anbefales at holde dem parvist i volieren.
Hårdføre fugle, som sagtens kan gå i en udendørs voliere, som bør være 3-4 meter. Sørg for at holde bunden ren og tør, da de ofte kradser i bunden og derfor er udsatte for smitte med rundorm.
Gedeparakitter er nemme at opdrætte, det er ikke ualmindeligt med to kuld på en sæson, derfor bør ungfuglene tages væk fra forældrene og sættes i eget bur.
Bemærk:
Hæng redekasserne op i marts-april, når vejeret er til det. Redekassen kan f.eks. være 32 cm. høj med en bund på 20×20 cm. Hæng 2-3 redekasser op, så fuglene kan vælge den ønskede placering selv. Når hunnen har valgt den ønskede redekasse, vil hun opholde sig meget i den, og måske også sove i den. I naturen bygges reden ofte i en hul gren eller træstamme.
Der lægges 3-5 æg men kuld på op til 9 æg er ikke ualmindeligt.
Hunnen ruger alene – imens mader hannen hende ved reden. Senere hjælper hannen med at opmade ungerne.
Rugetiden varer 19 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 42 dage.
BirdLife International 2018. Cyanoramphus novaezelandiae. The IUCN Red List of Threatened Species 2018: e.T22727981A132031270.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2018-2.RLTS.T22727981A132031270.en
Accessed on 12 March 2022