Lars Bodin's fugle leksikon
Alle fotos på denne side er af underarten Tanygnathus megalorynchos affinis
Grovnæbspapegøje – Tanygnathus megalorynchos (Boddaert, 1783) – er en overvejende grøn robust papegøje. Grovnæbspapegøjerne har et meget karakteristisk stort og kraftigt næb.
Generelt er de meget rolige papegøjer; de har dog et højt kald ,når de flyver.
På trods af deres kraftige næb er de ikke slemme til at gnave i volieren; det anbefales dog at man giver friske grene til at gnave i.
Grovnæbspapegøje er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Overvejende grøn med karakteristisk rødt kraftigt næb. Bryst og mave gul-grønt skær, som går over i grøn ved lårene. Ryggen er mørk grøn med blå kant. Primære vingedækfjer blå. Kanten af vingerne, mindre vingedækfjer samt skuldre sort. Mellem vingedækfjer sort med bred gul kant på hver fjer. Sekundære dækfjer grønne med gul-grøn kant. Svingfjer blå med smal grøn kant. Gule dækfjer under vingerne og på siden af brystet. Nedre ryg lys blå. Oversiden af halen grøn med gul-grøn spids, undersiden af halen snavset gul. Fødderne gråbrune. Iris hvid-gul.
Hunnerne er generelt mindre.
Ungfugle har generelt mørkere farve, skuldre og dækfjer grøn med lidt sort, mellem dækfjer kun med svag gul kant, sort iris.
Længde: ca. 38-41 cm
Vægt: ca. 260g
Deres naturlige habitat omfatter flere øer i Indonesien og Filippinerne
Lever i skov, skovbrun og mangrover i kystnært lavland (op til 1000 m). Også observeret i kokosnød plantager.
Der findes fem underarter:
Vilde fugle lever primært af forskellige frugt. Også observeret spise majs fra dyrkede marker.
Føden bør baseres på pellets suppleret med frømix af god kvalitet og forskellige nødder (valnød, hasselnød, pecan) samt rigeligt med frugt og grønt.
Opdræt sjælden men ikke umulig.
Bør holdes i en rummelig voliere, f.eks. 4x1x2 meter. Hårdføre efter akklimatisering, bør dog holdes inden døre hvis temperaturen er under 10 grader.
Redekassen bør være ca. 40 x 40 x 60 cm med 8 cm indgangshul.
Der lægges som regel 2 æg, som udruges i løbet af ca. 28 dage; ungerne er flyvefærdige ca. 9 uger efter klækning.
BirdLife International 2016. Tanygnathus megalorynchos. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685006A93054419.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685006A93054419.en
Accessed on 20 May 2023