Lars Bodin's fugle leksikon
Foto: Tom Benson – Licens: Creative Commons CC BY-NC-ND 2.0
Lillakronet Amazone – Amazona finschi (Sclater, PL, 1864) – er en stor grøn papegøje fra Mexico.
Kan være meget sky og er generelt sværere at gøre tam og fortrolig end andre amazoner. Bør derfor primært holdes som ynglefugl i voliere fremfor som tamfugl. Som tamfugl knytter den et meget stærkt bånd til ejeren og har behov for daglig social stimulation for at trives. De er meget nysgerrige og aktive fugle. Er knap så støjende som andre amazonpapegøje arter. De kan blive mere end 60 år gamle.
Tidligere blev denne art regelmæssigt importeret men den er nu opført på CITES Appendix I og EU Annex A og kræver derfor særlig tilladelse ved køb og salg! Den er klassificeret som ‘Truet’ (Endangered) af IUCN Red List.
Grøn fjerdragt – nakke og underside med sorte kanter. Pande og tøjler rødbrune. Blå-violet Isse og nakke. Svingfjerene er blåsorte. Stort kraftigt næb. Næbbet er hornfarvet, fødderne grå. Iris orange.
Begge køn har samme udseende. Ungfugle har brune øjne samt mindre rødbrunt ved panden.
Længde: ca. 33 cm
Foto: Tom Benson – Licens: Creative Commons CC BY-NC-ND 2.0
Vestlige Mexico på lavland samt skovklædte bjergområder, undertiden også i kornmarker og bananplantager.
Ingen.
Vilde fugle lever af frø, frugt, bær, blomster, knopper med nye blade. Spiser også dyrkede afgrøder som korn og frugt.
I fangenskab bør kosten baseres på pellets suppleret med frugt og grønt samt lidt frø af god kvalitet; undgå frø blanding med mange solsikke frø da amazonpapegøjer kan have tendens til overvægt og solsikkefrø indeholder meget fedt.
Anbefales kun til erfarne opdrættere, vanskelig at få til at yngle i fangenskab sammenlignet med andre arter.
Der lægges 1-4 æg. Rugetiden er 28 dage. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 8 uger.
BirdLife International 2020. Amazona finschi. The IUCN Red List of Threatened Species 2020: e.T22686268A179290500.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2020-3.RLTS.T22686268A179290500.en
Accessed on 12 March 2022
Foto: Tom Benson
Licens: Creative Commons CC BY-NC-ND 2.0