Aprosmictus erythropterus - Rødvingeparakit

RødvingeparakitAprosmictus erythropterus (Gmelin, JF, 1788) – er efterhånden blevet almindelig blandt danske fugleholdere. Bliver dog sjælden tam. 

Artens videnskabelige navn kommer af de oldgræske ord “erythros” (rød) og “pteron” (vinge).

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark) og Nordsjællands Fuglepark.

Rødvingeparakit er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.

Beskrivelse

Fjerdragten er overvejende lysegrøn med en karakteristisk stor rød vingeplet. Skuldre og ryg er sort. Halen er olivengrøn med gul spids. Skuldre samt øverste del af ryggen er sort, som går over i mørk blå på den nederste del af ryggen er blå. Næbbet er koralrødt; øjnene er orangerød; benene er grå.

Hunnen ligner hannen, men har en mere mat gullig-grøn kropsfarve og med en mindre rød vingeplet. Nederste del af ryggen er lyseblå. Iris er mørk.

Ungfugle har gul-orange næb og mat brun iris og ligner ellers hunnen.

Længde: 30-33 cm
Vægt: 120-210 g

Levested

Nordlige og østlige Australien samt syd-centrale Ny Guinea (illustreret med rødt på kortet til højre).

Lever primært i Australien i et område fra Pilbara i det vestlige Australia til Cape York Peninsula i Queensland og til den nordøstlige del af det sydlige Australien. Ses også jævnligt på Papua New Guinea.

Holder til i skove nær floder, savanne, mangrover og landbrugsland. Ses ofte i par eller flokke nær vand.

Underarter

Der findes to underarter:

  • Aprosmictus erythropterus erythropterus (Gmelin, JF, 1788) : Østlige Australia
  • Aprosmictus erythropterus coccineopterus (Gould, 1865) : Syd-centrale Ny Guinea og nordlige Australia. Denne underart er en smule mindre end nominat formen og har mere blåligt skær på det bagerste af issen og baghoved og en mere dæmpet rød vingeplet.

Ungfugle

Føde

Solsikke, havre, knust majs, kanariefrø, hirsefrø, nødder, rosiner, frugt og bær samt kviste fra pile- og frugttræer.

I yngletiden suppler med spirret frø. Nogle opdrættere foreslår også tørt franskbrød opblødt i letmælk eller vand.

Opdræt

Det er en hårdfør parakit, som er velegnet til voliere. Bør holdes i store volierer på helst 5 meters længde. Bør ikke holdes i voliere med andre arter.

I naturen bygges rede højt oppe i et træ i et hulrum, typisk 11 meter oppe.

Der ligges normalt 3-6 hvide æg. Hunnen udruger æggene imens hannen sørger for mad.

Er kønsmoden efter to år

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittaculidae
  • Slægt: Aprosmictus

Synonymer

  • Dansk: Rødvingeparakit, Rødvinget Parakit
  • Engelsk: Red-winged Parrot
  • Fransk: Perruche erythroptère, Perruche érythroptère
  • Tysk: Rotflügelsittich, Rotflügel-Sittich
  • Portugisisk: Periquito-de-encontro-vermelho
  • Spansk: Papagayo Alirrojo, Papagayo de Alas Rojas
  • Videnskabeligt: Aprosmictus erythropterus

IUCN Red List

BirdLife International 2016. Aprosmictus erythropterus. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685069A93057458.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685069A93057458.en
Accessed on 12 March 2022

Geografisk udbredelse

Reklame:

Reklame: