Lars Bodin's fugle leksikon
Blåpandet Dværgara – Diopsittaca nobilis (Linnaeus, 1758) – er den mindste Ara art og minder faktisk mere om conurer end araer. Det karakteristiske område med nøgen hud omkring øjnene efterlader imidlertid ingen tvivl om artens familiemæssige tilhørsforhold. De er relativt nemme at holde i voliere pga. deres beskedne størrelse, og håndopmadede unger kan blive meget tamme og har let ved at lære at tale.
Blåpandet Dværgara hed tidligere Ara nobelis men er nu omklassificeret til Diopsittaca nobilis.
Fuglene er selskabelige af natur, og man kan således godt holde to par i samme voliere, dog skal man holde øje med, om fuglene udviser aggressivitet, når de bliver sat sammen. De er forholdsvis almindelige som tamfugl og blandt opdrættere.
Fuglene kan blive 25 – 40 år gamle.
Nyimporterede fugle bør akklimatiseres langsomt, og bør således ikke udsættes for temperaturer under 15 grader det første års tid.
Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark) samt Givskud Zoo.
Overvejende grøn eller gullig-grøn hoved og krop med karakterisitisk hvid nøgen hud omkring øjnene og rød vingebue. Blålig pande. Øjnene er mørk orange. Farven på næbbet varierer imellem de forskellige underarter.
Længde: 30 – 32,5 cm.
Vingefang: ca. 16,3 – 17,7 cm
Vægt: 130 – 170 g
Lever i tropiske og subtropiske skove samt savannaområder i Sydamerika.
Der findes tre underarter:
Foderet bør primært bestå af pellets suppleret med en god papegøjeblanding samt diverse frugt og grønsager skåret i passende størrelse. Fuglene holder meget af hirsekolber – både tør og opblødt.
Formerer sig villigt i fangenskab. Som redekasse bruges en vertikal kasse med målene 30 x 30 x 45 cm. Fuglene skal gerne have redekasse hele året, da de gerne vil sove i den.
Hunnen lægger 2-5 æg som udruges i løbet af ca. 25 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 8 uger efter klækning.
Tag ungerne væk, så snart de kan spise selv – derved vil forældrene hurtigere yngle igen.
BirdLife International 2016. Diopsittaca nobilis. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T61958763A95183956.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T61958763A95183956.en
Accessed on 12 March 2022