Lars Bodin's fugle leksikon
Rosakakadu – Eolophus roseicapilla (Vieillot, 1817) – hører til Eolophus slægten, som er nært beslægtet med Cacatua, som de fleste kakaduer hører under.
Arten er udbredt over det meste af Australien med millioner af individer, men blandt opdrættere udenfor Australien er den mere sjælden, da der er eksportforbud. De er derfor ofte lidt dyrere end de mere almindelige gultoppede kakaduer. Til gengæld er de ofte nemmere at få til at yngle i fangenskab.
Unge fugle er nemme at få tamme og kan også lære at sige nogle få ord. Ældre fugle vil være sværere at tæmme og vil ofte være sky.
Rosa kakaduer er ofte meget selvstændige og gode til at beskæftige sig selv, og man skal derfor ikke forvente, at de gider og sidde og nusse i længere tid, her er f.eks. en gultoppet mere velegnet som “kælegøj”
Fuglene er meget hårdføre. De er ikke specielt destruktive, men det anbefales alligevel, at de får friske grene at gnave i så de ikke forgriber sig på selve volieren.
Bemærk at Rosa kakaduer bør holdes alene i volieren og ikke sættes sammen med andre arter, da de generelt ikke accepterer andre arter. Som tamfugle kan de godt lukkes ud i stuen sammen med andre, men i volieren skal de helst sidde alene eller sammen med andre Rosa kakaduer.
I naturen bliver de typisk op til 20 år gamle men i fangenskab bliver de typisk ca. 40 år men kan blive helt op til 70-80 år.
Kan bla. ses i Nordsjællands Fuglepark.
Rosakakadu er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Rosa bryst. Grå ryg og vinger – farven kan variere fra mellem grå over i en helt lys grå, som kan være næsten hvidlig. Toppen er hvid – faconen er bred og meget kort.
Hannen har som regel sort iris, mens hunnerne har rødbrun iris. Ungfugle har mørkegrå iris.
Ved slutningen af andet leveår har ungerne fuld voksen fjerdragt og får den endelige iris farve..
Længde: ca. 35 cm.
Vægt: ca. 270 – 400 g
Udbredt i det meste af Australien dog ikke nordligste del af Cape York Peninsula.
Lever mange steder i store flokke. Også almindelig i nærheden af mennesker, f.eks. har mange bosat sig i parker og haver.
Der findes tre underarter:
Det er vigtigt at de får en fedtfattig kost, da Rosakakadue let tager på og har tendens til at få fedttumor, de såkaldte lipomer. I naturen lever de primært af græsser og frø samt lidt insekter.
Meget ynglevillig i fangenskab. Fuglene bør have en rummelig voliere, så de får rigelig motion.
Der lægges op til fem æg i et kuld. Rugetiden varer 25 dage. Ingerne er flyvedage 50 dage senere. Der lægges et eller to kuld om året.
Når ungerne er store nok til at kunne spise selv, bør de tages væk fra forældrene, da de ellers kan risikere at blive angrebet.
BirdLife International 2018. Eolophus roseicapilla. The IUCN Red List of Threatened Species 2018: e.T22684758A131874469.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2018-2.RLTS.T22684758A131874469.en
Accessed on 20 May 2023