Lars Bodin's fugle leksikon
Psittacine Beak and Feather Disease (PBFD)
PBFD er en af de alvorligste virussygdomme hos fugle. Den er først registreret ved kakaduer, men har siden bredt sig til adskillige andre arter. Virus findes i ekskrementer, fjerstøv samt i kroen, hvormed ungerne kan blive smittet af forældrene. Årsagen til sygdommen er endnu ikke kendt, men visse teorier går i retning af et DNA-virus. Sygdommen kan ikke behandles og er ekstremt smitsom! I de fleste tilfælde leder PBFD i sidste ende til en meget smertefuld død – enten pga. nedsat immunforsvar, som giver god grobund for andre infektioner eller pga. svigt af indre organer – og det er derfor bedst at aflive fuglen hurtigst muligt. Enkelte fugle har dog overlevet sygdommen og er kommet sig.
På billederne herunder ses nogle eksempler på fjer fra en Grå Jaco og dværgpapegøje med PBFD. Alle fotos på denne side er Copyright ellen-parrots.com
Symptomer
Fjerdragten bliver tyndere og mere sparsom. I senere stadier bliver næb og kløer abnorme. Sygdommen kan ramme fugle i alle aldre, men er mest hyppig ved fugle yngre end 2 år. Ofte viser sygdommen sig ved unger lige inden de forlader redekassen idet at de store halefjer og svingfjer brækker af.
Blandt symptomer er bare pletter uden fjer (ikke at forveksle med når fuglene piller sig selv / en partner), manglende vingefjer eller halefjer, halvt udviklede fjer, pjusket udseende og sløvhed.
Såfremt en fugl bliver smittet med PBDF virus, kan der gå op til 4 uger inden en blodprøve kan afsløre virus. Har man mistanke om smitte, kan det være nødvendigt at teste flere gange over en 3 mdr. periode for at være helt sikker. Bemærk også, at tilsyneladende sunde og raske fugle kan bære smitten, og at den kan komme i udbrud senere, typisk i forbindelse med stress eller anden sygdom.
