Lophochroa leadbeateri - Inkakakadu

InkakakaduLophochroa leadbeateri (Vigors, 1831) – er en mellemstor hvid kakadue med en farvestrålende top – af mange anset som den smukkeste af kakaduerne.

Selv om den ligner de andre hvide kakaduer hører den ikke til Cacatua slægten men har sit eget slægsnavn Lophochroa. Mange kilder betegner den da også som Cacatua leadbeateri selv om det korrekte navn er Lophochroa leadbeateri. Dens engelske navn er opkaldt efter Major Sir Thomas Mitchell.

Meget sjælden blandt opdrættere – og meget dyr!

Inkakakadu er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.

Beskrivelse

Kroppen er generelt hvid med sart rosa på brystet og hovedet. Undersiden af vingerne er hvid med bredt laksefarver bånd i midten. Farvestrålende top med rød/orange farve m. gul stribe og hvide spidser. 

Hunnen er blegere lyserød og har et bredere gult bånd på toppen; øvre del af maven er hvid istedet for lyserød; øjet rødligt.

Ungfugle ligner den voksne hun men med blegere hoved og underside.

Længde: ca. 35 cm
Vægt: ca. 340 – 435 gram

Foto: Copyright © Murray Hubbard

Levested

Lever i regnfattige skovområder i det indre Australien. De to underarter lever geografisk adskilt.

Underarter

Der findes to underarter:

  • Lophochroa leadbeateri leadbeateri (Vigors, 1831) : Lever i et område fra det sydcentrale Queensland til sydøstlige South Australia og nordvestlige Victoria.
  • Lophochroa leadbeateri mollis (Mathews, 1912) : Lever i et område fra det sydcentrale og nordcentrale Western Australia to østcentrale Northern Territorie og sydcentrale Southern Australia. Adskiller sig fra nominat formen ved en mørkere rød top med kun lidt eller ingen gule striber.

Føde

Vilde fugle lever af frø af græs og urteagtige planter, rødder, løg, frugt og også insektlarver.

Opdræt

Inkakakadu bygger rede i huller i store træer. Reden er foret med frønnet træ og træstykker.

Hannen og hunnen deltager begge i at forstørre hullet ved at gnave i træet, og begge hjælper med at udruge æggene, fodre og passe ungerne.

Der lægges 3-4 æg. Rugetiden er 22 – 24 dage; ungerne er flyvefærdige ca. 55 dage efter klækning.

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Cacatuidae
  • Slægt: Lophochroa

Synonymer

  • Dansk: Inkakakadu
  • Engelsk: Major Mitchell’s Cockatoo, Pink Cockatoo, Leadbeater’s Cockatoo, Mitchell’s Cockatoo, Major Mitchell´s Cockatoo
  • Fransk: Cacatoès commandant Mitchell, Cacatoès de Leadbeater
  • Tysk: Inkakakadu
  • Portugisisk: Cacatua-rosa
  • Spansk: Cacatúa Abanderada, Cacatúa Inca
  • Videnskabeligt: Lophochroa leadbeateri, Cacatua leadbeateri

IUCN Red List

BirdLife International. https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2018-2.RLTS.T22684767A131914793.en. Accessed on 18 May 2023.

Reklame:

Foto: Copyright © Murray Hubbard

Foto: Copyright © Murray Hubbard


Reklame: