Neophema splendida - Rødbrystet Græsparakit

Rødbrystet GræsparakitNeophema splendida (Gould, 1841) – er en farvestrålende lille græsparakit fra Australien. Den har tidligere været ret sjælden blandt opdrættere, men har siden vist sig villig til at formere sig i voliere, og er således ret almindelig nu om dage. De er meget velegnede for begyndere, da de er hårdfåre og er villige til at yngle. De har et blidt kald. 

Den har nogle relativt store vinger og er en adræt flyver. Det anbefales derfor at volieren er mindst 2 meter lang og gerne større; fuglene vil have svært ved at finde sig tilrette i et mindre bur.

Det anbefales at give nye fugle en forebyggende ormekur, da de er let modtagelige for indvoldsorme.

De bliver typisk ca. 12 år gamle.

Rødbrystet Græsparakit er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.

Beskrivelse

Grøn ryg, blåt hoved, rødt bryst, gul underbrust, lysblå forkant på vingerne. øjnene er relativt store og mørke. Næbbet er mørkt hornfarvet. 

Den blå hovedfarve er knap så udtalt ved hunnen, som desuden er mere mat i farverne og mangler den røde plet på brystet – har i stedet en grøn plet.

Ungerne ligner de voksne hunner.

Der findes en række mutationer, f.eks. broget, gul, blå og pastelblå.

Længde: 19 – 21 cm
Vægt: 36 – 44  g

Levested

Australien: Deres naturlige yngleområde omfatter det østcentrale Western Australia, sydvestlige Northern Territory samt South Australia.

Underarter

Ingen.

Føde

Føden baseres på pellets suppleret med frømix af god kvalitet (små frø som kanariefrø, hirse, boghvede, hamp) samt forskellige frugt og grønt.

Opdræt

De er som regel villige nok til at bygge rede, men af og til kan hannen jagte sin mage.

Det er bedst med en redekasse under taget af volieren – helst ikke inde i læskuret. Redekassen bør være 18-20 cm i bundmål og 25-30 cm høj.

Hunnen ruger alene og kommer kun frem i korte perioder. De har som regel mere end et kuld unger på en sæson; tag derfor ungerne fra forældrene ligeså snart de kan spise selv.

Der lægges 4-6 æg. Rugetiden varer 19 dage – ungerne er flyvefærdige 28 dage senere.

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittaculidae
  • Slægt: Neophema

Synonymer

  • Dansk: Rødbrystet Græsparakit, Glansparakit, Splendidparakit
  • Engelsk: Scarlet-chested Parrot, Scarlet-breasted Parrot, Scarlet-chested Parakeet, Scarlet-chested Parrot, Splendid parakeet
  • Fransk: Perruche splendide
  • Tysk: Glanzsittich
  • Portugisisk: Periquito-esplêndido
  • Spansk: Periquito Espléndido
  • Videnskabeligt: Neophema splendida, Euphema splendida

IUCN Red List

BirdLife International 2016. Neophema splendida. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685214A93063888.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685214A93063888.en
Accessed on 12 March 2022

Ung han (ej udfarvet) – Foto: David Cook
Licens: Creative Commons CC BY 2.0.

Ung hun (ej udfarvet) – Foto: David Cook
Licens: Creative Commons CC BY 2.0.


Reklame: