Lars Bodin's fugle leksikon
Foto: David Cook – Licens: Creative Commons CC BY-NC 2.0.
Rosella – Platycercus eximius (Shaw, 1792) – er en meget stille og rolig fugl med et dejligt karakteristisk fløjt og smukke farver, som gør den populær som burfugl. De er meget sociale, så de kræver megen opmærksomhed, hvis de skal trives som tamfugl.
Når de bliver forskrækket, udstøder de en serie høje skrig. Når de søger føde, pludrer de som regel.
Fuglene trives bedst parvist. Fuglene er ikke sky, men tværtimod meget nysgerrige.
I det nordøstlige New South Wales og det sydøstlige Queensland parrer Rosellaparakitten sig ofte med den Blåkindede Rosellaparakit.
Kan ses i Nordsjællands Fuglepark.
Rosella er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Han: Kraftig rødt bryst, skuldre, hals og hoved. Hvide kindpletter. Gul ryg med grøn/sorte kanter, der giver et karakteristisk skællet udseende. Bugen er samme gule farve men toner over i lys grøn nederst. Undersiden af halens basis er rød. De store svingfjer og halen er blå – halen har dog en hvid kant. Sort plet øverst på vinge, lyst og mellem blå længere nede. Øjnene er brune, næbbet gråhvidt, fødderne sortbrune.
Hun: Samme farver som hannen, dog er de røde farver svagere og mindre udbredt. Desuden mindre næb og gråhvide kindpletter.
Ungfugle er mere grønne i nakkeregionen og generelt svagere i farverne – en ung han forveksles derfor let med en hun.
Der findes desuden et stort antal farve mutationer bla.
Disse ses ofte krydset som f.eks. Cinnamon-Lutino.
Størrelse: ca. 30 cm, heraf udgør halen 16 -18 cm
Vægt – han: 96-121 gram
Vægt – hun: 90 gram
Foto: David Cook – Licens: Creative Commons CC BY-NC 2.0.
Rosellas naturlige habitat er det sydøstlige Australien samt Tasmanien. Der er dog også opbygget en bestand i New Zealand, men denne er importeret.
Udbredt i plantager, haver, skovbevokset savanne fra sydlige Queensland og tværs over New South Wales ind i Victoria og mod sydøst til South Australia med udbredelse mod vest ved Adelaide.
Der findes tre underarter:
Kosten bør baseres på pellets suppleret med lidt frømix af god kvalitet samt forskellige frugt og grønt.
Gode ynglefugle, dog kan hanner blive aggresive.
I naturen bygges rede i en hul gren, helst højt oppe. I volieren kan anvendes en redekasse med målene 20 x 20 x 50 cm og med et indgangshul på 6 cm. i diameter.
Der lægges 3-9 æg, oftest dog kun 5 hvide æg på 23 x 27 mm. Hannen mader hunnen under rugningen, men deltager ikke selv. Når æggene klækker efter 19-20 dage, mades ungerne af begge forældre; hannen mader dem dog først direkte, når ungerne er ca. 20 dage gamle. Ungerne forlader redekassen når de er 30-35 dage gamle. De er fuldt udviklede når de er 10-15 måneder gamle.
BirdLife International 2016. Platycercus eximius. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685126A93059555.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685126A93059555.en
Accessed on 12 March 2022
Foto: David Cook
Licens: Creative Commons CC BY-NC 2.0.
Rød rosella opalina 1,1
Foto: Copyright © Gitte Hansen