Lars Bodin's fugle leksikon
Foto: Graham Winterflood – Licens: Creative Commons CC BY 2.0.
Nordlig Rosella – Platycercus venustus (Kuhl, 1820) – er en smuk parakit fra det nordlige Australien.
De har en meget stille adfærd. Fuglene har svært ved at tilpasse sig vores klima på den nordlige halvklode, og yngler således ofte først hen på efteråret. Det kan derfor være nødvendigt med kunstigt lys og varme i læskuret.
Fuglene er desuden meget kræsne med hensyn til valg af mage, og da hanner kan være meget aggresive og ovenikøbet slå hunner ihjel, som de ikke bryder sig om, skal man være meget påpasselig med at finde et par, som harmonerer!
Når de ikke søger føde på jorden, holder de af at sidde i trætoppene. Det anbefales, at de holdes i en voliere, som er mindst 3-4 meter lang.
Kaldes også Browns Parakit efter Robert Brown, som først beskrev dem i 1820.
Nordlig Rosella er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Brunsort til hel sort pande og isse – også ofte lidt rødt ved panden. Hvide kinder med blåt ved struben. Ryg og vingedækfjer er sorte med brede gule kanter, som giver et smukt plettet udseende. De store vingedækfjer er lyseblå med svagt purpur skær. De store svingfjer er mørkebrune og ofte med lysegrønt i enderne. Halen er delvis blågrøn – de større halefjer har sort kant og er hvid plettet. Den nederste del af bugen og underhaledækfjer er rød. Øjnene er sortbrune, næbbet lyst gråligt – ofte med blå spids, fødderne er mørkebrune.
Det er meget vanskeligt at se forskel på kønnene. En han vil ofte have et sort hovede hvorimod hunnens er gråsort, men man kan ikke kønsbestemme med sikkerhed på dette alene.
Længde: 28 – 29 cm, heraf udgør halen ca. 14 – 15 cm.
Vægt – han: 92-112 gram
Vægt – hun: 88-92 gram
Nordvestlige og nordlige Australien – fra Kimberleys tværs over Northern Territory og ind i Queensland samt på øerne Bathurst, Melville og Milingimbi.
Udbredt i det åbne land med spredt skov – især langs vandløb.
Der findes to underarter:
I naturen spiser de mange biller, larver og andre insekter.
I volieren gives en god parakitblanding suppleret med frugt og grønt.
I yngleperioden godt alsidigt grøntfoder samt opmadningsfoder. Ungerne fordres med grøntfoder, myrepupper og melorme.
Kan være ret vanskelige at opdrætte, da den ofte fælder om sommeren og først gør klar til at yngle i oktober eller senere – det kolde vejr er således ofte årsag til læggenød.
I naturen foretrækkes en hul gren eller stamme. Redekassen skal have målene 20x20x50 cm og med et indgangshul på 6 cm i diameter. Anvend fugtigt redemateriale, f.eks. frønnet træ eller skovjord i redekassen.
I yngletiden skal fuglene have ro og forstyrres mindst muligt!
Der lægges 2-4 æg, nogle gange dog 5 hvide æg (21 x 26 mm). Hunnen forlader reden 5-6 gange om dagen for at blive fodret af hannen. Æggene klægges efter ca. 20 dage, hvorefter begge forældre hjælper med opmadningen af ungerne. Ungerne forlader reden efter ca. 35 dage men mades fortsat ca. 3 uger herefter af forældrene.
Når ungerne kan klare sig selv, bør de tages væk fra forældrene.
BirdLife International 2016. Platycercus venustus. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685119A93059167.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685119A93059167.en
Accessed on 12 March 2022