Primolius auricollis - Gulnakket Dværgara

Gulnakket Dværgara – Primolius auricollis (Cassin, 1853) er en mellemstor papegøje, som lever i det centrale Sydamerika. Dværgara’er har ligesom de større ara’er nøgen hud i ansigtet, som giver dem et karakteristisk udseende.

Den har tidligere været klassificeret som Ara auricollis og senere Propyrrhura auricollis men er nu placeret i Primolius slægten af Dværgara’er.

Arten blev først beskrevet af ornitologen John Cassin i 1853 og ses derfor også omtalt som Cassin’s Dværgara (engelsk: Cassin’s Macaw).

De ses ofte parvis eller mindre flokke udenfor yngletiden. Hvor der er rigeligt med føde kan de dog ses i større flokke. De overnatter typisk sammen i større flokke.

De kan blive op til 50 år gamle.

Som tamfugl er de sjove og underholdende, da er meget intelligente og kan lære at sige flere ord og korte sætninger. De er meget kærlige og elsker at få opmærksomhed fra deres ejer – de er dog kendt for at kunne blive aggresive så man skal være varsom. De skal have et stort bur eller voliere med masser af legetøj, bide-grene etc. for at undgå de keder sig

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Gulnakket Dværgara er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.

Beskrivelse

Fjerdragten er overvejende grøn med sort pande, isse og kinder samt et karakteristisk gult bånd bag om nakken. De primære dækfjer er blå. Halen er blå med rød-brun base og grønt i midten. Undersiden af halen er gul-grøn.

Øjnene er orange. Næbbet er kraftigt og grå-sort med horn farvet spids.

Som ved de større Ara’er er der en karakteristisk nøgen hud i ansigtet rundt om øjnene (øje-ring) og frem mod næbbet; den nøgne hud er hvid eller creme-farvet.

Ungfugle ligner de voksne men har lysegrå næb og grå øjne. Det gule bånd i nakken er svagere.

Længde: ca. 38 cm 
Vægt: 250 g.

Levested

Gulnakket Dværgara lever i det centrale Sydamerika.

De er ikke kræsen hvad angår habitat; de er udbredt i et større område, som omfatter flere forskellig type natur:

  • Centrale og sydvestlige Brasilien: Flodsletter i Pantanal området, åben tropisk savanne i Cerrado området samt skove langs floder.
  • Fugtige tropiske og subtropiske skove i det nordvestlige Argentina.
  • Tørre skove i det nordlige og østlige Bolivia.
  • Den halvtørre Chaco region i det nordlige Paraguay.

Ses typisk i lavland op til 600 m men lever i visse områder helt op til 1700 m.

Underarter

Ingen.

Føde

Frugt, blomster, frø og majs.

I fangenskab bør kosten være baseret på pellets (fx. ZuPreem) suppleret med frøblanding af god kvalitet samt nødder, frugt og grønt.

Opdræt

De bør holdes i en stor voliere med en længde på mindst 4 meter. Som redekasse benyttes en hul træstamme eller vertikal box med målene ca. 30 x 30 x 60 cm.

Der lægges 3-4 æg, som udryges på 24-26 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 10 uger efter de er klækket.

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittacidae
  • Slægt: Primolius

Synonymer

  • Dansk: Blåhovedet Dværgara, Cassin’s Dværgara
  • Engelsk: Blue-headed Macaw, Coulon’s Macaw
  • Fransk: Ara de Coulon
  • Tysk: Blaukopfara
  • Portugisisk: Maracanã-de-cabeça-azul
  • Spansk: Guacamayo Cabeciazul, Maracaná de Cabeza Azul
  • Videnskabeligt: Primolius couloni, Ara couloni, Propyrrhura couloni

IUCN Red List

BirdLife International 2016. Primolius auricollis. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685628A93081914.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685628A93081914.en
Accessed on 12 March 2022

Reklame: