Lars Bodin's fugle leksikon
Psittacula krameri - Alexanderparakit
Foto: Patty McGann – Licens: Creative Commons CC BY-NC 2.0
Alexanderparakit – Psittacula krameri (Scopoli, 1769) – er meget almindelig i fangenskab. De har et kraftigt næb og holder af at gnave, så volieren skal være solidt bygget. Sørg for at den har rigeligt med friske grene at gnave i.
De kan være temmelig støjende. De holder af at bade eller få brusebad.
Alexanderparakit bliver typisk 25 – 30 år gamle.
Beskrivelse
Den normale form har grøn fjerdragt med gult skær på brystet og lysere grøn i ansigtet. Hannen har en blå og sort ring om halsen, deraf det engelske navn. Næbbet er kraftigt rødt.
Begge køn har samme farver, dog har hunnen ikke noget “halsbånd”.
Ungerne ligner de voksne hunner, ofte dog med kortere hale.
Længde: 40 cm, heraf udgør halen ca. 18-28 cm
Vægt: ca. 116 -140 g
Der findes et større antal farvemutationer, bla. er den blå mutation meget populær.
Lutino Alexanderparakit
Foto: Copyright © Anita & Kim Sillasen
Blå Alexanderparakit
Foto: Copyright © Martin Jensen
Levested
Afrika og Asien.
Lever i tropiske skove, skove langs floder, mangrover, savanne, dyrkede arealer med spredte træer samt i parker og haver i byområder.
Underarter
Der findes fire underarter:
- Psittacula krameri krameri (Scopoli, 1769) : Lever i et område fra det sydlige Mauritania og Senegal til sydlige Sudan og vestlige Uganda.
- Psittacula krameri borealis (Neumann, 1915) : Lever i et område fra det nordvestlige Pakistan til sydøstlige Kina og centrale Myanmar. Er fysisk større end nominatforment; fjerdragten er grøn uden gult; næbbet er større og helt rødt; hannen har blåt skær bag ørerne
- Psittacula krameri manillensis (Bechstein, 1800) : Lever i det sydlige Indien og Sri Lanka. Ligner P. k. borealis men undernæbbet er sort og hannen har mere tydelige markering i ansigtet og ringen.
- Psittacula krameri parvirostris (Souancé, 1856) : Lever i et område fra det østlige Sudan til det nordvestlige Somalia. Adskiller sig fra nominatformen ved grønnere hoved og kinder med mindre gult; næbbet er mkindre og har lysere rødt overnæb.
Føde
Føden bør baseres på pellets suppleret med lidt frømix af god kvalitet samt forskellig frugt og grønt, f.eks. æble, appelsin og banan.
Opdræt
Volieren bør være mindst 3-4 meter lang med adgang til læskur; de tåler ikke frost og bør ikke udsættes for temperaturer under 5 grader. I en rummelig voliere kan man godt holde flere par sammen.
Redekassen bør være ca. 30 x 30 x 45 cm og foret med træspåner.
Der lægges 3-6 æg. Rugetiden varer ca. 23-34 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 7 uger senere.
Taxonomi
- Orden: Psittaciformes
- Familie: Psittaculidae
- Slægt: Psittacula
Synonymer
- Dansk: Alexanderparakit, Lille Alexanderparakit
- Engelsk: Rose-ringed Parakeet, Ring-necked Parakeet, Green Long-tailed Parakeet, Long-tailed Parakeet, Senegal Long-tailed Parakeet
- Fransk: Perruche à collier, Perruche de Kramer, Perruche verte à collier
- Tysk: Halsbandsittich, Kleiner Alexandersittich
- Portugisisk: Periquito-rabijunco, Periquito-de-colar
- Spansk: Cotorra de Kramer, Cotorra Verde de Collar, Periquito de Collar, Periquito de Kramer
- Videnskabeligt: Psittacula krameri, Alexandrinus krameri, Psittacus krameri
IUCN Red List
BirdLife International. 2018. Psittacula krameri. The IUCN Red List of Threatened Species 2018: e.T22685441A132057695. https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2018-2.RLTS.T22685441A132057695.en. Accessed on 20 May 2023.
Bemærk den manglende ring på denne hun.
Foto: David Cook
Licens: Creative Commons CC BY-NC 2.0
Foto: lonelyshrimp – Public Domain