Lars Bodin's fugle leksikon
Alle fotos på er Copyright © Stuart Leslie. Se flere af hans fotos på Instagram @skyscapes_dorrigo
Gulhalet Ravnekakadu – Zanda funerea (Shaw, 1794) – er en stor brunlig sort papegøje, der lever i det syd-østlige Australien. Den er ikke særlig almindelig som tamfugl eller blandt opdrættere, specielt ikke udenfor Australia pga. export forbud.
Bemærk at det videnskabelige navn for denne art er ændret flere gange, så afhængig af hvor ny eller gammel litteratur man læser, kan den være klassificeret forskellig:
Gulhalet Ravnekakadu er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Fjerdragten er brunlig sort med hvide kanter som resulterer i et skællet mønster. Toppen er lille og ikke så imponerende som hos andre kakaduer. Øredækfjer/kindpletter og halebånd er gult.
Hannen har lyserøde øjenringe og mørkegrå eller sort næb.
Hunnen har grå øjenringe og hornfarvet næb. Halen er mere plettet og farven på øredækfjer er lysere.
Længde: 67 cm
Vægt: 750 – 900 g
Ifølge IOC findes der tre underarter af Gulhalet Ravnekakadu; andre kilder har anerkender dog ikke Z.f. whiteae som selvstændig underart men betragter den som del af Z.f. xanthanota:
Østlige og sydøstlige Australien samt Tasmanien.
De lever typisk i skove men ses også i bebyggede områder.
Gulhalet Ravnekakadu har behov for en diæt med et højt indhold af protein; blandt opdrættere er der observeret æg uden blomme, hvilket formentlig skyldes mangel på protein i kosten.
I naturen lever de af larver, som borer sig ind i træerne; fuglene leder efter huller med larver og anvender deres kraftige næb til at gnave sig ind til larverne, hvilket medfører en del skader på træerne. Blandt plantage ejere er man derfor ikke altid de bedste venner med disse kakaduer…
De lever også af frø, nødder, bær, blomster og grankogler. De er særlig glade for frø fra Eucalyptus, Acacia, Banksia og Hakea.
Af og til ser man en stor flok besøge en plantage med fyrretræer; fuglene foretrækker de grønne grankogler, som de holder med den ene fod imens de omhyggeligt piller frøene ud med næbbet.
Efter en skovbrand vil de ofte flokkes for at spise Banksia kogler, som har åbnet sig pga. varmen fra ilden.
I naturen bygges reden i store hule træer. Hullerne er typisk 25-50 cm bred og kan være op til 1-2 meter dybe! Reden bygges ved at gnave træ af indersiden af hullet; både hannen og hunnen forbereder reden til æggene.
Hannen gør kur til hunnen ved at rejse hans lille top, sprede hale fjerene og bukke dybt for hende flere gange imens han laver en knurrende lyd.
Kuldet består af 1-2 æg; det andet æg lægges 2-7 dage senere og er typisk mindre. Hunnen udruger æggene alene imens hannen sørger for at bringe føde til hende. Rugetiden er ca. 29 dage. I starten er det kun hunnen som fodrer ungen/ungerne men senere hjælper hannen også til. Ungerne er flyvefærdige ca. tre måneder efter de er klækket.
Desværre ses det ofte at forældrene kun tager sig af den ældste og største unge, og den mindste risikerer derfor at dø af sult. Håndopmadning kan være en løsning for at sikre begge unger overlever.
BirdLife International 2016. Zanda funerea. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22684739A93044615.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22684739A93044615.en
Downloaded on 9 July 2021
Alle fotos på er Copyright © Stuart Leslie. Se flere af hans fotos på Instagram @skyscapes_dorrigo