Lars Bodin's fugle leksikon
Gulhovedet Amazone – Amazona oratrix (Ridgway, 1887) – er en af de bedst kendte Amazon papegøjer og en af de smukkeste. Den er meget dygtig til at lære at tale og kan lære at sige flere ord og simple sætninger samt efterligne forskellige lyde. Gulhovedet Amazone er generelt meget glade for at bade – både i en skål, men også med blomsterforstøver eller andet.
Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)
Gulhovedet Amazone er opført på CITES Appendix I og EU Annex A og kræver derfor en særlig tilladelse ved køb og salg! Den er klassificeret som ‘Truet’ (Endangered) af IUCN Red List.
Grøn fjerdragt – lysest på bugen, mørkere på ryggen med blå/sort spidser. Gult hoved, hals og nakke, ofte med spredte grønne fjer på hals og nakke. Udbredelsen af den gule farve på hovedet adskiller sig for de forskellige underarter.
Orange-rød vingebue; mindre vingedækfjer blandet med gult; gul karpalkant som kan være blandet med orange/rød; rød base ved sekundære 1-5, de øvrige har grøn base.
Hale fjerene har grøn spids; under halen er kraftig rød og lidt blå farver.
Ben og næb er grålig, men kan være mere eller mindre gullig. Orange øjne med hvid øjenring.
Ungfugle har kun gul farve på issen, pande og tøjer; næbbet har grå base; brune øjne.
Længde: 36 – 38 cm
Vægt: ca. 500 g
Mellemamerika : sydlige og sydvestlige Mexico, Belize og nordlige Honduras.
Lever i skove og områder med spredte træer nær vandløb i Belize samt mangrover i Guatemala. Er observeret både enkeltvis, i par samt i små grupper såvel som store flokke. Var tidligere udbredt langs begge Mexicos kyster men deres habitater er blevet ødelagt og mange er blevet fanget for at blive solgt som kæledyr.
Der findes tre underarter:
Vilde fugle lever af palmefrugter, blomster, knopper og nye blade.
I fangenskab bør kosten baseres på pellets f.eks. ZuPreem suppleret med frugt og grønt samt lidt frømix af god kvalitet.
Når fuglene har unger, kan de blive meget aggressive og man bør derfor ikke forstyrre dem mere end højst nødvendigt. I værste fald kan de slå ungerne ihjel. Giv godt varieret foder med frugt og grønt i ruge/opdrætsperioden.
Der anvendes en vertikal kasse med målene ca. 30 x 30 x 60 cm som redekasse.
Kuldet indeholder 2 – 4 æg, typisk 3. Rugetiden er ca. 26 dage; ungerne er flyvefærdige efter 9 uger.
BirdLife International 2020. Amazona oratrix. The IUCN Red List of Threatened Species 2020: e.T22686337A179331301.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2020-3.RLTS.T22686337A179331301.en
Accessed on 12 March 2022