Pionus senilis - Hvidpandet Pionus

Hvidpandet PionusPionus senilis (Spix, 1824) – er den mindste papegøje i Pionus slægten. De er meget smukke, specielt i solskin, hvor deres farver rigtigt kommer til sin pragt.

De er meget egnet som tamfugle, dels pga. størrelsen, dels fordi de er meget rolige og ikke støjende. Desuden knytter de sig som regel ikke til en bestemt person men er meget sociale. De er som regel rolige og ikke aggressive. De kan lære at sige nogle enkelte ord.

De kan blive op til 30 år gamle.

Hvidpandet Pionus er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.

Beskrivelse

Fjerdragten er dyb blå på kroppen og bagsiden af halsen, bronzegrøn på øverste del af vingerne, svingfjerene kongeblå. Hovedet har en karakteristisk ren hvid top. En del af maven og området under halen er kraftig pink. Mange, men ikke alle, har pink slør med hvide pletter på halsen.

Huden omkring øjnene bliver orange, når fuglene er kønsmodne.

Der er ingen synlig kønsforskel på disse fugle.

Størrelse: ca. 24 cm
Vægt: 193 – 229 g

Levested

Mellemamerika: Belize, Costa Rica, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama.

Lever primært i fugtige skove og skovområder op til 2300 m. højde men også observeret ved dyrkede arealer.

De ses typisk parvis eller i små flokke men er også observeret i store flokke med flere hundrede fugle.

Underarter

Ingen.

Føde

Vilde fugle af frø, kerner, blomster, frugt, insekter og hvirvelløse dyr. 

Opdræt

Volieren bør være mindst 2-3 meter lang. De elsker at bade så giv en dem en lille skål med vand eller benyt en blomsterforstøver til at bruse dem med. Giv også rigeligt med fuglesikre gnavegrene og legetøj.

En vertikal redekasse ca. 25 x 25 x 50 cm kan anvendes.

Der lægges typisk 4-6 æg, som udruges i løbet af ca. 26 dage; ungerne er flyvefærdige ca. 8 uger efter klækning.

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittacidae
  • Slægt: Pionus

Synonymer

  • Dansk: Hvidpandet Pionus
  • Engelsk: White-crowned Parrot, White-capped Parrot
  • Fransk: Pione à couronne blanche, Pione givrée, Pionus à front blanc
  • Tysk: Weißstirnpapagei, Weißkappenpapagei, Glatzenkopf, Glatzenkopfpapagei, Glatzenkopf-Papagei
  • Portugisisk: Curica-de-testa-branca
  • Spansk: Loro Senil, Lora coroniblanca, Loro Corona Blanca
  • Videnskabeligt: Pionus senilis, Psittacus senilis

IUCN Red List

BirdLife International 2022. Pionus senilis. The IUCN Red List of Threatened Species 2022: e.T22686192A140712160. .Accessed on 20 May 2023

Reklame:

Foto: Copyright © Bjarne Raabjerg

Foto: Copyright © Bjarne Raabjerg


Reklame: