Pionus menstruus - Blåhovedet Pionus

Blåhovedet Pionus eller Blåhovedet Langvinge-papegøje som den også kaldes, er en meget smuk og fugl med et roligt væsen. Er meget almindelig herhjemme og opdræt er også almindeligt.

Den er velegnet både som tamfugl og som voliere fugl, men må dog kun holdes udendørs i sommermånederne.

De kan blive 30 – 45 år gamle.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Beskrivelse

Fjerdragten er mørk grøn med blåt hoved, hals og nakke. Strubefjerene har rød basis. Øredækfjerene er sorte. Forreste del af brystet er grønt med blåkantede fjer. Underhaledækfjerene er røde. Selve halen er grøn. Næbbet er mørkegråt, iris mørkebrun og benene grålige. Kønnene er ens.

Ungfugle har bleg grønt hoved, hals og bryst; gul/grøn underhale dækfjer med varierende røde markeringer; næbbet er mat grå med orange/gul base.

Længde: 28 cm
Vægt: ca. 234 – 295 g

Levested

Mellem- og Sydamerika: Udbredt i et stort område fra Costa Rica til det  sydøstlige Brasilien. 

Underarter

Der findes tre underarter:

  • Pionus menstruus menstruus (Linnaeus, 1766) : Lever i  et område fra det østlige Colombia til det nordlige Bolivia, Guianas og nordøstlige Brasilien. Nominat form; udseende som beskrevet herover.
  • Pionus menstruus reichenowi (Heine, 1884) : Lever i det østlige Brasilien. Den blå farve er mørkere på nakke og hals; grøn underside med blåt skær; røde underhale dækfjer  med blå spids.
  • Pionus menstruus rubrigularis (Cabanis, 1881) : Lever i et område fra det nordlige Costa Rica til vestlige Ecuador. Den blå farve på hoved og nakke er mere mat; mere rødt på halsen; mørkere grøn overside.

Føde

Vilde fugle lever af forskellige frø, frugt, blomster og knopper – af og til også set spise majs.

Solsikke, havre, hvede og kanariefrø samt masser af frugt.

Opdræt

Pionus elsker at gnave så giv rigeligt med fuglesikre gnavegrene og legetøj i volieren. 

Redekassen skal være ca. 25 x 25 x 60 cm

Der lægges 3 – 4 æg, som udruges i løbet af ca. 26 dage; ungerne er flyvefærdige efter ca. 10 uger.

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittacidae
  • Slægt: Pionus

Synonymer

  • Dansk: Blåhovedet Pionus, Blåhovedet Langvingepapegøje
  • Engelsk: Blue-headed Parrot
  • Fransk: Pione à tête bleue, Pionus à tête bleue
  • Tysk: Schwarzohrpapagei
  • Portugisisk: Maitaca-de-cabeça-azul, Maitaca-de-barriga-azulada, Maitaca, Baitaca, Curica, Sijá, Sôia, Suia
  • Spansk: Loro Cabeciazul, Cotorra Cabeciazul, Loro de Cabeza Azul
  • Videnskabeligt: Pionus menstruus

IUCN Red List

BirdLife International 2021. Pionus menstruus. The IUCN Red List of Threatened Species 2021: e.T45429607A163789519.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2021-3.RLTS.T45429607A163789519.en
Accessed on 12 March 2022

Hun med unger
Foto: © Bjarne Raabjerg


Reklame: