Amazona tresmariae - Tres Marias Amazone

Foto: Chiara Coetzee – Public Domain

Tres Marias AmazoneAmazona tresmariae (Nelson, 1900) – er en stor grøn  papegøje med gult hoved. Den er meget selvskabelig og elsker at snakke og pludre. 

Den var tidligere kategoriseret som Amazona oratrix tresmariae dvs en underart til Gulhovedet Amazone men i 2004 viste DNA forskning at der er tale om en selvstændig art. Pga. denne ændring af klassificering er den pt. ikke listet selvstændigt på CITES eller IUCN. 

Beskrivelse

Grøn kropsfarve. Hovedet er gult. Den gule farve går over i den øvre del af brystet. Gul spids på halen. Vingebuen er rød blandet med gul. Lårene er gyldne. Mørkegrøn ryg – lysere grøn på maven. Mørk orange øjne med hvid øjenring. Hornfarvet næb.

Kan nemt forveksles med Gulhovedet amazone men Tres Marias har en lysere gul farve, som dækker et større området idet hele hovedet, hals, nakke og øverste del af brystet er gult; oversiden er lysere grøn; blåligt skær på undersiden; halen er længere.

Længde: 46 – 48 cm
Vægt: ca. 500 g

Levested

Mellemamerika : Lever på øen Tres Marías Island samt Mexico.

Underarter

Ingen.

Føde

Vilde fugle lever af palmefrugter, blomster, knopper og nye blade.

I fangenskab bør kosten baseres på pellets f.eks. ZuPreem suppleret med frugt og grønt samt lidt frømix af god kvalitet.

Opdræt

Når fuglene har unger, kan de blive meget aggressive og man bør derfor ikke forstyrre dem mere end højst nødvendigt. I værste fald kan de slå ungerne ihjel. Giv godt varieret foder med frugt og grønt i ruge/opdrætsperioden.

Der anvendes en vertikal kasse med målene ca. 30 x 30 x 60 cm som redekasse.

Kuldet indeholder 2 – 4 æg, typisk 3. Rugetiden er ca. 26 dage; ungerne er flyvefærdige efter 9 uger.

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittacidae
  • Slægt: Amazona

Synonymer

  • Dansk: Tres Marias Amazone, Tres Marias Gulhovedet Amazone
  • Engelsk: Tres Marias Amazon, Panama yellow-crowned amazon, Tres Maria Yellow-headed Parrot, Tres Marias Parrot, Yellow-headed Parrot (Tres Marias Is.)
  • Fransk: Amazone des Marias, Amazone des Três Marias, Amazone à tête jaune (des Tres Marias)
  • Tysk: Tres-Marias-Amazone, Gelbkopfamazone (tresmariae)
  • Portugisisk: Papagaio-de-três-marias
  • Spansk: Loro Cabeza Amarilla
  • Videnskabeligt: Amazona tresmariae, Amazona oratrix tresmariae

IUCN Red List

BirdLife International 2020. Amazona oratrix. The IUCN Red List of Threatened Species 2020: e.T22686337A179331301.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2020-3.RLTS.T22686337A179331301.en
Accessed on 12 March 2022

Bemærk: IUCN har pt. ikke listet Amazona tresmariae som selvstændig art så ovenstående klassificering er baseret på den tidligere klassificering som underart til Amazona oratrix.


Reklame: