Cyanoliseus patagonus - Patagonsk Parakit

Patagonsk ParakitCyanoliseus patagonus (Vieillot, 1818) – er en stor overvejende mørk olivenbrun/-grøn parakit. Den indføres sjældent men findes hos flere danske opdrættere. Den kræver en stor og rummelig voliere, og kan sagtens gå sammen med andre par. Fuglen er hårdfør.

Som tamfugl er det en meget social fugl som omgåes hele familien. De kræver meget opmærksom og kan blive agressive hvis de overlades alene i buret uden selskab. De kan lære at sige enkelte ord og sætninger. Anbefales dog ikke som tamfugl hvis man bor i lejlighed, da de er den mest højlydte og støjende blandt conurerne.

Beskrivelse

Hoved, nakke og ryg er mørk olivenbrun med varieret grønt islæt. Den bageste del af ryg, gump og overhale er gul med olivengrønt skær. Bugmidten er rød. Underhalen er olivengul. Strube og brystet er gråbrunt med en hvid plet på hver side af halsen. De ydre slagfjer er blå, inderste svingfjer er grågrønne. Næbbet er gråt, iris gullig og benene kødfarvede. Nøgen hvid ring omkring øjnene.
Hunnen har samme farve som hannen.

Længde: 45 cm

Levested

Findes primært i det centrale til det sydøstlige Argentina men der er også en mindre population i Chili. Nogle individer er også set på Falkland øerne.

I vinter perioden trækker de til det nordlige Argentina – nogle trækker til Uruguay. 

Underarter

Der findes fire underarter:

  • Cyanoliseus patagonus patagonus (Vieillot, 1818) : Lever i det centrale og sydøstlige  Argentina.
  • Cyanoliseus patagonus andinus (Dabbene & Lillo, 1913) : Lever i det nordvestlige Argentina.
  • Cyanoliseus patagonus bloxami (Olson, 1995) : Lever i det centrale Chile.
  • Cyanoliseus patagonus conlara (Nores & Yzurieta, 1983) : Lever i det vest-centrale Argentina.

Føde

Større frø, f.eks. majs, hvede, havre og solsikke samt nødder og diverse frugt.

Opdræt

Opdræt i fangenskab er vanskeligt. I naturen bygger patagonisk parakit rede i klippespalter. Redekasser i træ bides som regel i stykker, men man kan forsøge at lave en “rede” vha. nogle større sten.

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittacidae
  • Slægt: Cyanoliseus

Synonymer

  • Dansk: Patagonsk Parakit
  • Engelsk: Burrowing Parrot, Burrowing Parakeet, Burrowing Conure, Patagonian Burrowing Parrot, Patagonian Conure, Patagonian Parrot
  • Fransk: Conure de Patagonie, Perriche de Patagonie, Perruche de Patagonie
  • Tysk: Felsensittich
  • Portugisisk: Periquito-das-barreiras
  • Spansk: Loro Barranquero, Loro de la Patagonia, Loro Patagonico, Perico Barranquero, Tricahue
  • Videnskabeligt: Cyanoliseus patagonus

IUCN Red List

BirdLife International 2018. Cyanoliseus patagonus. The IUCN Red List of Threatened Species 2018: e.T22685779A132255876.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2018-2.RLTS.T22685779A132255876.en
Accessed on 12 March 2022


Reklame: