Neophema chrysostoma - Blåvinget Græsparakit

Blåvinget GræsparakitNeophema chrysostoma (Kuhl, 1820) – er ikke så almindelig i dansk fuglehold som de øvrige græsparakitter, men der findes dog flere opdrættere. Foretrækker en voliere med en flyvelænge på 2-3 m.

Blåvinget Græsparakit var tidligere vurderet som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN men i 2021 blev denne vurdering ændret til ‘Sårbar’ (Vulnerable), da bestanden er faldet med 30-49% i løbet af 11 år, hvilket primært skyldes rydning af dens naturlige habitat af hensyn til landbrug.

Blåvinget Græsparakit er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Sårbar’ (Vulnerable) af IUCN Red List

Beskrivelse

Fjerdragten er overvejende olivengrøn. Mørkeblåt pandebånd med lys stribe øverst. Vingerne er blå. Næbbet er hornfarvet, iris brun, benene grå.

Hunnen er mere mat i farverne end hannen.

Størrelse: 20-24 cm
Vægt: ca. 55 g

Levested

Tasmanien samt sydøstlige del af selve Australien.

Er trækfugl – trækker til Tasmanien i sommer perioden.

Underarter

Ingen.

Føde

Små frø, f.eks. græsfrø, kanariefrø og hirse samt lidt solsikke og gryn. Også gerne grøntsager og søde æbler.

Opdræt

I naturen bygges rede i udhulninger i træer – de foretrækker at bygge reden højt, op til 20 meters højde. Det anbefales derfor at placere redekassen så højt som muligt i volieren. 

Redekassen bør være 18-20 cm i bundmål og 25-30 cm høj.

Yngler 1-2 gange om året i perioden september til januar. Der lægges 4-6 hvide æg, som udruges på ca. 20 dage. Ungerne er flyvefærdige ca. 35 dage efter de er klækket.

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittaculidae
  • Slægt: Neophema

Synonymer

  • Dansk: Blåvinget Græsparakit
  • Engelsk: Blue-winged Parrot, Blue-banded Grass-Parakeet, Blue-banded Grass-Parrot, Blue-banded Parrot, Blue-winged Grass-Parakeet, Blue-winged Parrot, Grass Parrot, Hobart Grass-Parrot
  • Fransk: Perruche à bouche d’or, Perruche à ailes bleues, Vénuste à ailes bleues, Vénuste à bouche d’or
  • Tysk: Feinsittich
  • Portugisisk: Periquito-de-asa-azul
  • Spansk: Periquito Crisóstomo
  • Videnskabeligt: Neophema chrysostoma, Neophema chrysostomus, Psittacus chrysostomus

IUCN Red List

BirdLife International 2022. Neophema chrysostoma. The IUCN Red List of Threatened Species 2022: e.T22685194A210989456.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2022-1.RLTS.T22685194A210989456.en
Accessed on 20 May 2023


Reklame: