Northiella haematogaster - Blåmaskeparakit

Foto: David Cook

Blåmaskeparakit (eller Bluebonnet som den også kaldes) var tidligere klassificeret som Psephotus haematogaster men blev i 1994 omklassificeret til sin egen slægt. Er generelt mere sky end Psephotus arterne.

De kan være agressive overfor andre fugle og bør derfor ikke holdes sammen med andre fugle.

Et sympatipar vil normalt danne par for livet. Det kan være vanskeligt at finde sympatipar til opdræt.

Den er relativ sjælden i Danmark.

Beskrivelse

Blåt ansigt. Oversiden, struben og brystet er olivengrønt. Bugen er rød med gul overgang til brystet; det røde område afviger på de forskellige underarter. Vingebuen og slagfjerene er blå med, røde fjer over vingebuen. Halen er blå med grønne fjer i midten. Underhalen er lyseblå. Gul gump. Næbbet er hornfarvet, gråbrun iris og grå ben.

Hunnen har samme farver, dog er bugen normalt knap så rød og mere gullig, har mindre blåt i hovedet og mindre hoved.

Ungfuglene ligner forældrene men har mere matte farver og mindre rødt på bugen. De er fuldt udfarvede efter 12 måneder.

Længde: Typisk ca. 30 cm men kan variere fra ca. 28 til 34 cm cm 

Vægt: Hannen vejer 90-110 gram, hunnen 75-90 gram

På underarten Northiella haematogaster haematorrhoa dækker den røde plet et større område helt til underhale dækfjer

Reklame:

Taxonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittaculidae
  • Slægt: Northiella

Synonymer

  • Dansk: Blåmaskeparakit
  • Engelsk: Eastern Bluebonnet, Greater Bluebonnet, Bluebonnet
  • Fransk: Perruche à bonnet bleu
  • Tysk: Blutbauchsittich
  • Portugisisk: Periquito-de-bluebonnet
  • Spansk: Perico cariazul
  • Videnskabeligt: Northiella haematogaster

IUCN Red List

BirdLife International 2016. Northiella haematogaster. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685135A93059991.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685135A93059991.en
Accessed on 12 March 2022

Reklame:

Levested

Lever i tørre dele af det sydøstlige og sydlige Australien; omtrentlig geografisk udbredelse er markeret med rødt på kortet til højre. 

Bestanden af vilde fugle er ukendt men vurderes at være for nedadgående.

Underarter

Der findes tre underarter:

  • Northiella haematogaster haematogaster (Gould, 1838) – Yellow-vented Bluebonnet :
    Nominatformen, udseende som beskrevet herover.
    Udbredt i det vestlige og sydlige New South Wales, nordvestlige Victoria og sydøstlige South Australia
  • Northiella haematogaster haematorrhoa (Bonaparte, 1856) – Red-vented Bluebonnet :
    Samme farver som nominatformen men den røde plet på maven dækker et større område helt til underhale dækfjer.
    Udbredt i det sydøstlige Queensland samt nordlige og østlige New South Wales.
  • Northiella haematogaster pallescens (Salvadori, 1891) – Pallid Bluebonnet :
    Generelt mere afdæmpede farver; på hunnerne er den røde plet på maven mindre eller mangler helt.
    Udbredt i det nordøstlige South Australia

Tidligere blev Naretha-blåmaskeparakit også regnet som en underart af Blåmaskeparakit men den er nu ophøjet til en selvstændig art.

Føde

Vilde fugle lever af forskellige små frø, frugt, bær og Akacia blomster.

Tamfugle bør fodres med pellets suppleret med et mix med små frø af god kvalitet samt frugt og grønt. 

Opdræt

I naturen foretrækkes som regel et dybt træhul 4-5 meter over jorden.

Der lægges 4-6 æg, som regel 5. Æggene er mathvide 23×19 mm. Som redemateriale anvendes itugnavet frønnet træ. Hunnen ruger alene på æggene i ca. 3 uger.

Ringstørrelse 5,4 mm.

Fotokreditering

Alle fotos på denne side er venligst stillet til rådighed af David Cook – Licens: Creative Commons CC BY 2.0.

Reklame:

Reklame: