Lars Bodin's fugle leksikon
Alle fotos på denne side er af underarten Gullåret Caique – Pionites leucogaster xanthomerius
Orangekronet Korthalepapegøje – Pionites leucogaster (Kuhl, 1820) – er en mellemstor sydamerikansk papegøje med karakteristisk orange hoved, hvidt bryst og grønne vinger. Korthalepapegøjer i Pionites slægten kaldes også Caique.
Meget sjælden i fangenskab.
Fuglene er sociale og ses normalt i små grupper. Selv i yngletiden ruger de i fællesskab hvor nogle fugle i gruppen holder vagt og slår alarm ved tegn på fare.
Kan blive 25 – 40 år gamle.
Kan ses i Nordsjællands Fuglepark.
Orangekronet Korthalepapegøje er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Sårbar’ (Vulnerable) af IUCN Red List.
Isse, nakke, baghals og øredækfjer er orange. Tøjler, strube og siden af hovedet er gule. Ryg, vinger, gump og overhale er grøn. Bryst og bug er hvid. Flanker og lår er grønne. Gule underhaledækfjer.
Næbbet er lyst hornfarvet, iris er rødlig og benene lyserøde.
Kønnene har samme farve.
Ungfugle har hvidt bryst med gule pletter og mere dæmpede farver på hovedet; brune øjne og grå øjenring.
Længde: 23 cm
Vægt: 165 – 170 g
Sydamerika i det sydlige Amazonia: Bolivia, Ecuador,Peru, Brasilien.
Lever i lavlandsskove op til ca. 800 m.
Der findes tre underarter:
Vilde fugle indtager føden i trætopperne, hvor de spiser frø, frugt, blomster og bær.
I fangenskab bør kosten baseres på pellets f.eks. ZuPreem suppleret med lidt frømix af god kvalitet samt frugt og grønt.
Volieren skal være mindst 2 meter lang. Som redekasse anvendes en vertikal kasse med målene ca. 30 x 30 x 45 cm.
Der lægges 2 – 4 æg, som udruges i løbet af ca. 25 dage; ungerne er flyvefærdige efter ca. 10 uger.
Ungfugl