Pionus maximiliani - Blåstrubet Pionus

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Blåstrubet Pionus – Pionus maximiliani (Kuhl, 1820) – er en overvejende grøn og brun sydamerikansk papegøje. Den er ret almindelig i fangenskab og kan blive op til ca. 20 år.

Blåstrubet Pionus er vældig god til at lære at tale og egner sig godt som tam fugl. Den er ikke støjende.

De har tendens til at blive for fede, da de generelt vil få tiden til at gå med blot at spise og sidde stille, hvis de ikke får udfordringer og bliver underholdt. Undgå derfor frøblandinger med mange fede frø som solsikke og sørg for at fuglene har rigeligt med aktiviteter i form af fuglesikkert legetøj, gnavegrene m.m. Som tamfugl sørg for at beskæftige dig meget med fuglen.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)

Blåstrubet Pionus er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.

Beskrivelse

Generel mørk olivengrøn fjerdragt, undersiden mere bronze/brun. Panden er mørk grå, nærmest sort, og de fleste af fjerene på hoved har mørk brun kant, som giver et skæl agtigt udseende. Kinden og halsen er mørk blå ved nominat arten. Under hale dækfjer er røde med blå og gulgrøn spids; halen er grøn med rød ved basis.. Næbbet er gult med mørk grå ved roden under næsen, øjnene mørk brun og ben grå.

Der er ikke synlig forskel på kønnene. Ungfugle har et blegere grønt hoved med mindre udpræget skælmønster; rødlig pande; mindre eller ingen blå på halsen.

Længde: 27 – 29 cm.
Vingefang: 17 – 21 cm.
Vægt: 233 – 293 gram.

Levested

Sydamerika: Blåhovedet Pionus naturlige habitat omfatter Brasilien, Argentina, Paraguay og Bolivia.

Underarter

Der findes fire underarter:

Pionus maximiliani maximiliani (Kuhl, 1820) : Lever i det nordøstlige og østcentrale Brasilien.
Pionus maximiliani lacerus (Heine, 1884) : Lever i det nordvestlige Argentina. Adskiller sig fra nominatformen ved mere udbredt og dybere blå farve på kinder og hals, bronze/grøn ryg; undersiden mere mat.
Pionus maximiliani melanoblepharus (Miranda-Ribeiro, 1920) : Lever i et område fra det østlige Paraguay til det sydøstlige Brasilien og nordøstlige Argentina. Adskiller sig fra nominatformen ved mørkere blå farve på kinder og hals, mørkere grøn ryg og underside; fysisk lidt større.
Pionus maximiliani siy (Souancé, 1856) : Lever i et område fra det sydøstlige Bolivia til Paraguay, vestcentrale Brasilien og nordlige Argentina. Ligner melanoblepharus men med blåviolet kind og hals; nogle af de øverste bryst fjer har rød basis; bronze/grøn ryg; undersiden er mere mat.

Føde

Føden bør baseres på pellets suppleret med frømix af god kvalitet samt forskellige frugt og grønt, f.eks. æble, pære, banan, appelsin, gulerod, selleri, grønne bønner, ærter, majs, salat.

Opdræt

Volieren bør minimum være 2-3 meter lang. Som redekasse anvendes en vertikal kasse med målene ca. 30 x 30 x 60 cm

Der lægges 4 – 5 æg, som udruges i løbet af ca. 26 dage – ungerne er flyvefærdige efter ca. 9 – 10 uger.

English Version

Reklame:

Taxonomi

Orden: Psittaciformes
Familie: Psittacidae
Slægt: Pionus

Synonymer

Dansk: Blåstrubet Pionus, Maximilian Pionus
Engelsk: Scaly-headed Parrot, Maximilian’s Parrot
Fransk: Pione de Maximilien
Tysk: Maximilianpapagei, Maximilian-Papagei
Portugisisk: Maitaca
Spansk: Loro Choclero
Videnskabeligt: Pionus maximiliani

IUCN Red List

BirdLife International 2016. Pionus maximiliani. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22686181A93101504.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22686181A93101504.en
Accessed on 12 March 2022

Ungfugle af underarten
Pionus maximiliani melanoblepharus

Reklame: