Lars Bodin's fugle leksikon
Foto: Félix Uribe – Licens: Creative Commons CC BY-SA 2.0
Blommehovedet Pionus – Pionus tumultuosus (Tschudi, 1844) – er en overvejende grøn sydamerikansk papegøje med et karakterisisk blommefarvet hoved med hvide pletter.
Sjælde i fangenskab. De elsker at gnave så sørg for at de får rigeligt med fuglesikre gnavegrene og legetøj.
Ses typisk enkeltvis eller parvis men også i mindre flokke. De er ikke specielt sky overfor mennesker.
Blommehovedet Pionus er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Generel grøn farver, mere mat på undersiden. Mørkrød (blommefarvet) isse og nakke. Røde fjer på siden af hovedet med lilla spids og hvid base, som resulterer i et plettet hvidt hoved. Rød underhale dækfjer med lilla skær. Grøn hale med rød base. Næbbet er oliven farvet og gult. Mat grå øjenrig og brunt øje.
Ungfugle har mørkegrøn nakke; rød hals; grønne kinder og bryst; gul/grøn underhaledækfjer med rødt skær.
Størrelse: ca. 29 cm
Vægt: ca. 250 g
Foto: Félix Uribe – Licens: Creative Commons CC BY-SA 2.0
Sydamerika: Deres naturlige habitat omfatter Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela.
De ses typisk i fugtige højlandsskove fra 1400 til 3300 m i den subtropiske zone; i tempererede områder ses de i skove, skovklædte kløfter og åbne arealer med spredte træer.
Ingen.
Vilde fugle lever af forskellige frugt og frø.
I fangenskab baseres kosten på pellets suppleret med frømix med små frø samt forskellig frugt og grønt.
Volieren bør være mindst 2-3 m lang.
Der anvendes en vertikal redekasse ca. 30 x 30 x 50 cm
Der lægges typisk 4 æg som udruges på 27 dage. Efter 9-10 uger er ungerne flyvefærdige.
BirdLife International 2016. Pionus tumultuosus. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22727615A94954391.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22727615A94954391.en
Accessed on 20 May 2023
Foto: Copyright © Bjarne Raabjerg
Foto: Copyright © Bjarne Raabjerg
Foto: Copyright © Bjarne Raabjerg