Lars Bodin's fugle leksikon
Meyers Papegøje – Poicephalus meyeri (Cretzschmar, 1827) – er en lille men tætbygget afrikansk papegøje. De findes i stort antal udbredt over et meget stort geografisk område og er derfor ikke umiddelbart truet.
Normalt flyver de parvis eller i små flokke men kan samles i meget store flokke, hvis der er føde nok i et område.
I fangenskab kræver de ikke helt så meget opmærksomhed som f.eks. Kakadu eller Amazon papegøjer når blot de har legetøj de kan gnave i, f.eks. friske grene, læderstrimler, træklodser m.m. De er forholdsvis stille og rolige papegøjer. De har ikke behov for at klovne rundt men foretrækker at sidde stille og gnave i noget imens de opmærksomt holder øje med hvad der foregår. De er meget sociale og knytter sig til hele familien. De er derfor meget velegnet som tamfugl. De kan lære at fløjte og sige enkelte ord men ikke så dygtige til at snakke som f.eks. Grå Jaco.
Sørg for god balanceret kost og hold buret rent for at forebygge Aspergillosis, der desværre kan være udbredt hos denne art. Det anbefales at undgå jordnødder og primært fodre med pellets for at mindske risikoen for Aspergillosis.
Meyers Papegøje kan blive mere end 25 år gammel, så tag højde for det hvis du overvejer at købe en unge.
Kan bla. ses i Nordsjællands Fuglepark.
Meyers Papegøje er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Hoved og overside er overvejende grå eller sort med turkisgrøn mave, blå bagdel og gul markering på skulder/vingebuen. Flere af underarterne har desuden et gult bånd på panden. Udbredelsen af de gule områder på vinger og hoved samt den grønne farve på maven varierer imellem de forskellige underarter.
Størrelse: ca. 21 cm
Vægt: ca. 90-130 gram
Meyers Papegøje lever i Afrika syd for Sahara, hvor de lever i forskellige skovområder bla. savanne skove, skovklædte græsarealer samt skove nær vandløb/floder og landbrugsområder.
De er særligt udbredt i Okavango deltaet i Botswana men findes desuden i flere andre syd- og centralafrikanske stater: Chad, Sudan, South Sudan, Ethiopia, Congo, Angola, Tanzania, Zambia, Zimbabwe, Mozambique, and Namibia.
Der findes seks underarter af Meyers Papegøje:
I naturen består kosten af frugt, frø, nødder, bør samt forskellige dyrkede afgrøder.
De holder særligt af frø fra de forskellige ærteblomst træer.
I fangenskab trives de med en kost baseret på pellets f.eks. ZuPreem suppleret med frugt og grønt
I naturen bygger Meyer’s Papegøje rede i hule træer.
Æggene er hvide og der lægges typisk 3-4 i et kuld. Hunnen ruger på æggene i ca. 28 dage, ungerne forlader reden ca. 60 dage efter de er klækket.
Alle fotos på denne side er Copyright © Diego Recanati – se flere af hans fotos på Instagram: @flayagain
BirdLife International 2016. Poicephalus meyeri. The IUCN Red List of Threatened Species 2016: e.T22685304A93066983.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685304A93066983.en
Downloaded on 9 July 2021
Poicephalus meyeri matschiei