Lars Bodin's fugle leksikon
Foto: Sergio Gregorio @sergiogregoriophoto via Instagram
Brunskuldret Conure – Pyrrhura devillei (Massena & Souancé, 1854) – er en lille overvejende grøn sydamerikansk parakit. Den er meget selskabelig og ses ofte i flokke på op til 40 fugle. Er ikke så sky overfor mennesker som andre papegøje arter kan være.
Brunskuldret Conure er opført på CITES Appendix II og EU Annex B.
Den er klassificeret som ‘Ikke Truet’ (Least Concern) af IUCN Red List.
Kropsfarven er generelt grøn med gråbrun isse, grønne kinder, olivenbrun bryst med hvidt og brunt mønster. Vingebue (“skulder”) er rød. De små undervinge dækfjer er røde. Halen er oliven gul/grøn. Brune øjne med nøgen hvid øjenring. Næbbet er mørkegrå.
Brunskuldret Conure ligner den nært beslægtede Rødbuget Conure – Pyrrhura frontalis men Brunskuldret Conure har en brunlig isse og undersiden er mørkere, desuden er undervinge dækfjer røde og gule.
Længde: ca. 26 cm
Vægt: ca. 70g
Sydamerika: Sydvestlige Brasilien og nordlige Paraguay.
Foretrækker løvfældende skove og galleriskove i nærheden af krat og savanne.
Brunskuldret Conure er forholdsvis almindelig i Brasilien men mere sjælden i Paraguay.
Ingen.
Frugt, blomster, frø, nødder og larver.
I fangenskab bør kosten baseres på pellets suppleret med frugt og grønt samt en smule frø mix af god kvalitet. Giv f.eks. æbler, pærer, bananer, granatæble, kiwi, papaya, gulerod, selleri, grønne bønner, ærter, salatblade, grønkål – havens “ukrudt” i form af mælkebøtte og fuglegræs (“chickweed”) kan også anvendes.
Volieren skal være mindst 2m lang.
Som redekasse bruges en vertikal kasse med målene 20 x 20 x 75 cm.
Der lægges 4-6 æg, som udruges i løbet af 22 dage; ungerne er flyvefærdige efter 7-8 uger.
Alle fotos på denne sider er Copyright © Sergio Gregorio @sergiogregoriophoto
BirdLife International 2022. Pyrrhura devillei. The IUCN Red List of Threatened Species 2022: e.T22685790A209454168.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2022-1.RLTS.T22685790A209454168.en
Accessed on 20 May 2023