Cacatua goffiniana – Tanimbarkakadu

Beskrivelse

Tanimbarkakadu - eller "Goffins kakadu"  som mange også kalder den - har en meget usikker fremtid foran sig, idet regnskovene, hvor de naturligt lever, udryddes. De lever kun på Tanimbar øerne. Fugleopdrættere bør derfor gøre sit bedste for at sikre artens bestand!

Fuglene kan være meget destruktive og er eksperter i at flå trådnettet ud af trævoliere ved at trække klamberne ud med næbbet. De er meget intelligente og nysgerrige, og det kan derfor være nødvendig med en lås på deres bur - ellers skal de nok selv finde ud af at lukke sig ud!

De kan være utrolig energiske; der skal ske noget hele tiden og de vil ikke bare sidde stille og slappe af, men skal hele tiden lege, pille i noget med næbbet og undersøge ting. Pas på øreringe, halskæder, urremme, knapper m.m. og sørg for at de ikke kommer i nærheden af elektriske ledninger!

De kan også lære at tale og sige enkelte ord eller korte sætninger.

Hold øje med, at fuglenes fjerdragt er tæt og glat - check også næb og kløer for evt. tegn på PBFD.

Kan ses i Danmarks Fugle Zoo (Frydenlund Fuglepark)er dog ikke skiltet.

Udseende

Hvide fjer på hele kroppen - evt. med rosa skær på hoved og bryst. Den hvide top er relativt lille. Foran øjene er rosa pletter - disse mangler på ungfuglene.

Hannens iris er sort - hunnens mere mørk rødbrun.

Længde: 30 cm
Typisk levetid: 40 år

Synonymer

  • Danisk: Tanimbarkakadu, Goffinkakadu
  • Engelsk: Tanimbar Corella, Tanimbar Cockatoo, Goffin's Cockatoo,  Goffin's Corella
  • Fransk: Cacatoès de Goffin
  • Tysk: Goffinkakadu, Goffin-Kakadu
  • Portugisisk: Cacatua-de-goffin
  • Spansk Cacatúa de las Tanimbar, Cacatúa de Tanimbar

Toppen er betydeligt mindre end hos de andre hvide kakaduer






Levested

Indonesien nærmere bestemt lavlandet nær kysten på Tanimbar øerne (østlige Lesser Sundas).

Føde

De kan være meget konservative mht. hvad de spiser.

Jeg anbefaler at ZuPreem pellets udgør ca. 75% af kosten - disse pellets indeholder alle de vigtige mineraler og vitaminer fuglene har brug for og har samtidigt et lavt fedtindhold! Suppler med grøntsager og frugt.

Alternativt en god papegøjeblanding suppleret med grøntsager og frugt. Pas på med jordnødder, da de kan være inficeret med svamp.

Ærter i bælg kan anbefales, da det både er sundt og et godt tidsfordriv når fuglene skal pille hul på bælgen for at få ærterne ud.

Opdræt

Kræver en robust redekasse. Det anbefales at holde diskret øje med ungerne for at sikre at de får føde nok i reden - ellers må de håndopmades.

Rugetiden varer 28 dage. Ungerne er flyvefærdige 70 dage efter klækningen.

Ungfugl knap 1 år gammel
Foto: Hanne Højmark

Min skønne "Pjuske" 

Bemærk den rosa farve imellem øjnene og næbbet.