Trichoglossus haematodus – Bjerglori

Photo: By Benjamint444 (Own work) [GFDL 1.2 (http://www.gnu.org/licenses/old-licenses/fdl-1.2.html)], via Wikimedia Commons

Bjerglori - Trichoglossus haematodus (Linnaeus, 1771) - er en farvestrålende medium stor papegøje, der er udbredt på flere øer i Indonesien og Øst-Asien.

De er meget populære som tamfugle pga. deres smukke farver, men vær opmærksom på at lorier sviner mere end andre papegøjer arter pga. deres flydende kost, så regelmæssig rengøring er påkrævet og overvej placering af indendørs bur. Man kan f.eks. placere et stort stykke plastik bag buret for ikke at få væggen svinet til.

Ligesom de øvrige lorier har Bjerglori en speciel børste-formet tunge med små hår der anvendes til at samle nektar og pollen fra blomster.

Regnbuelori er monogame og knytter et tæt og livslangt bånd til deres mage.

Levetid: 15-25 år

Taksonomi

  • Orden: Psittaciformes
  • Familie: Psittaculidae
  • Slægt: Trichoglossus

Synonymer

  • Danisk: Bjerglori
  • Engelsk: Coconut Lorikeet
  • Fransk: Loriquet à tête bleue
  • Tysk: Allfarblori
  • Portugisisk: Lóris-arco-íris
  • Spanisk: Lori Arcoiris, Lori de cocotero, Tricogloso de Pecho Rojo

IUCN Rødliste

The IUCN Red List of Threatened Species.
Version 2017-3. <www.iucnredlist.org>.
Downloaded on 25 March 2018.

Beskrivelse

Hovedet er sort med blå og lyseblå striber. Øverst på nakken er et bredt gult bånd; nedre del af nakken er grøn. Ryggen og oversiden af vinger er lysegrønne. Undersiden af vinger har et bredt gult bånd og orange undervinge dækfjer. Brystet er rødt med sorte striber. Maven er mørkegrøn. Lår og rumpe er gul med grønne pletter. Halen er grøn. Næb og øjne er mørk orange-rød.

Begge køn har samme udseende. Ungfugle har et mørkt næb og brune øjne.

Størrelse: ca. 26 cm
Vægt: 100-157 g

Bjerglori vs Regnbuelori

BjergloriTrichoglossus haematodus - har tidligere inkluderet en lang række underarter bla. RegnbueloriTrichoglossus haematodus moluccanus

Nyere forskning har dog resulteret i at flere af disse underarter er blevet udskilt som selvstændige arter. Således er Regnbuelori idag klassificeret som Trichoglossus moluccanus.

Når man læser ældre litteratur kan man derfor nemt blive forvirret, idet fotoet tydeligvis forestiller en Regnbuelori, men teksten kalder den Bjerglori.

De to arter minder om hinanden og kan på afstand nemt forveksles, men der er synlige forskelle på de to arter:

  • Bjerglori: Brystet er rødligt med mørke striber; den gule stribe i nakken er bredere; hovedet er sort med blå og lyseblå striber.
  • Regnbuelori: Brystet er orange-rød med gule vandrette striber; den gule stribe i nakken er smallere; hovedet er mørk blå-violet med striber af hvid eller lyseblå

Levested

Bjerglori findes oprindeligt i Indonesien, Ny Kaledonien, Papua Ny Guinea,  Solomon Islands og Vanuatu men er efterfølgende også introduceret til Hong Kong og Singapore.

Underarter

Trichoglossus haematodus har traditionelt inkluderet et stort antal underarter, men de australske og indonesiske arter er nu adskilt i separate arter; i dag er der således kun seks officielt anerkendte underarter:

  • Trichoglossus haematodus haematodus (Linnaeus, 1771) : Sydlige Moluccas, vestlige Papuan islands, vestlige og nord-centrale Ny Guinea.
  • Trichoglossus haematodus deplanchii (Verreaux, J & Des Murs, 1860) : Ny Kaledonien og Loyalty Islands
  • Trichoglossus haematodus flavicans (Cabanis & Reichenow, 1876) : New Hanover og Admiralty Islands
  • Trichoglossus haematodus massena (Bonaparte, 1854) : Østlige Ny Guinea, Karkar Island, Bismarck Archipelago, Solomon Islands og Vanuatu.
  • Trichoglossus haematodus nesophilus (Neumann, 1929) : Ninigo og Hermit Islands (Admiralty Islands)
  • Trichoglossus haematodus nigrogularis (Gray, GR, 1858) : Østlige Kai Islands, Aru Islands og sydlige Ny Guinea.

Omklassificerede Underarter

Følgende var tidligere underarter af Trichoglossus haematodus men er nu omklassificeret:

  • T. h. brooki er nu inkluderet i Trichoglossus haematodus nigrogularis
  • T. h. caeruleiceps er nu inkluderet i Trichoglossus haematodus nigrogularis
  • T. h. capistratus udgør nu sin egen art: Trichoglossus capistratus - Marigoldlori
  • T. h. djampeanus er flyttet til Trichoglossus forsteni djampeanus
  • T. h. flavotectus er flyttet til Trichoglossus capistratus flavotectus
  • T. h. forsteni udgør nu sin egen art: Trichoglossus forsteni - Rødbrystet Lori
  • T. h. fortis er flyttet til Trichoglossus capistratus fortis
  • T. h. intermedius er nu inkluderet i Trichoglossus haematodus haematodus
  • T. h. micropteryx er nu inkluderet i Trichoglossus haematodus massena
  • T. h. mitchellii er flyttet til Trichoglossus forsteni mitchellii
  • T. h. moluccanus udgør nu sin egen art: Trichoglossus moluccanusRegnbuelori
  • T. h. rosenbergii udgør nu sin egen art: Trichoglossus rosenbergii - Biaklori
  • T. h. rubritorquis udgør nu sin egen art: Trichoglossus rubritorquis - Rødnakket Lori
  • T. h. stresemanni er flyttet til Trichoglossus forsteni stresemanni
  • T. h. weberi udgør nu sin egen art: Trichoglossus weberi - Floreslori

Føde

Bjerglori lever af blomstrende træer og buske; de anvender deres særlige børste-formede tunge til at samle pollen og nektar fra blomsterne. De spiser desuden frugt, frø og insekter.

Tamfugle skal have en diet, hvor mindst 40% er baseret på nektar, som kan være hjemmelavet eller købt som færdig produkt. Giv desuden rigeligt med frugt og grønt; suppler med hirsekolbe og spiret frø.

Opdræt

Redekassen bør være ca. 50 x 35 cm

Der lægges typisk 2-3 æg, som udruges af hunnen i løbet af ca. 23-25 dage. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 8-9 uger.