Lars Bodin's fugle leksikon
Foto: Chiara Coetzee – Public Domain
Tres Marias Amazone – Amazona tresmariae (Nelson, 1900) – er en stor grøn papegøje med gult hoved. Den er meget selvskabelig og elsker at snakke og pludre.
Den var tidligere kategoriseret som Amazona oratrix tresmariae dvs en underart til Gulhovedet Amazone men i 2004 viste DNA forskning at der er tale om en selvstændig art. Pga. denne ændring af klassificering er den pt. ikke listet selvstændigt på CITES eller IUCN.
Grøn kropsfarve. Hovedet er gult. Den gule farve går over i den øvre del af brystet. Gul spids på halen. Vingebuen er rød blandet med gul. Lårene er gyldne. Mørkegrøn ryg – lysere grøn på maven. Mørk orange øjne med hvid øjenring. Hornfarvet næb.
Kan nemt forveksles med Gulhovedet amazone men Tres Marias har en lysere gul farve, som dækker et større området idet hele hovedet, hals, nakke og øverste del af brystet er gult; oversiden er lysere grøn; blåligt skær på undersiden; halen er længere.
Længde: 46 – 48 cm
Vægt: ca. 500 g
Mellemamerika : Lever på øen Tres Marías Island samt Mexico.
Ingen.
Vilde fugle lever af palmefrugter, blomster, knopper og nye blade.
I fangenskab bør kosten baseres på pellets f.eks. ZuPreem suppleret med frugt og grønt samt lidt frømix af god kvalitet.
Når fuglene har unger, kan de blive meget aggressive og man bør derfor ikke forstyrre dem mere end højst nødvendigt. I værste fald kan de slå ungerne ihjel. Giv godt varieret foder med frugt og grønt i ruge/opdrætsperioden.
Der anvendes en vertikal kasse med målene ca. 30 x 30 x 60 cm som redekasse.
Kuldet indeholder 2 – 4 æg, typisk 3. Rugetiden er ca. 26 dage; ungerne er flyvefærdige efter 9 uger.
BirdLife International 2020. Amazona oratrix. The IUCN Red List of Threatened Species 2020: e.T22686337A179331301.
https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2020-3.RLTS.T22686337A179331301.en
Accessed on 12 March 2022
Bemærk: IUCN har pt. ikke listet Amazona tresmariae som selvstændig art så ovenstående klassificering er baseret på den tidligere klassificering som underart til Amazona oratrix.