Brotogeris sanctithomae – Tuiparakit

Foto: Sergio Gregorio @sergiogregoriophoto via Instagram

Fuglene er sociale og holder sammen i små flokke - flokkens pludren lyder lidt som undulater - under flugt er kaldet en serie gennemtrængende skrig.

Har tidligere været almindelig som tam-/voliere-fugl men ses nu knap så ofte.

Fuglene kan blive op til ca. 15 år.

Udseende

Generelt gul-grøn farve med mørkere grøn på vinger. Gul plet på panden. Lys hvid ring rundt om øjet. Gul iris.

Der findes to underarter, hvor den østlige underart har en gul stribe fra øjet til øre dækfjer.

  • Brotogeris sanctithomae sanctithomae - vestlig underart
  • Brotogeris sanctithomae takatsukasae - østlig underart.

Levested

Sydamerika: Sydøstlige Colombia gennem Amazon-regionen i Brasilien til det sydøstlige Peru og nordøstlige Bolivia.

Holder til i nærheden af floder samt til hørende rydninger og halvåbne områder. Ses sjældent langt fra vand.
Er observeret i fugtige lavlands (op til 300m) tropisk regnskov.

Foder

I naturen består kosten primært af frugt men de er også observeret ved maniok marker og sukkerrør plantager. Nogle fugle er også set spise blomster.

I volieren bør ca. 30% af kosten bestå af frugt som f.eks. banan, pære, æble, granatæble og kaktus frugt.
Desuden grøntsager som f.eks. gulerød, ærter i bælg, frisk majs, grønne bønner, selleri, salat. Også gerne mælkebøtteblade.
Frøblandingen skal indeholde små frø som kanarie, hirse samt lidt havre, boghvede, hamp m.m.

Suppler med spiret solsikkefrø.

Opdræt

Tuiparakit bygger rede i termithuller i træerne - de foretrækker unge træer, gerne i udkanten af skoven - dens slægtning Smalnæbsparakit bygger også rede i termithuller, men foretrækker ældre skove.

Bør have et voliere med en flyvelængde på mindst 2 m. Fuglerne bør have adgang til en vandskål eller andet hvor de kan bade.
Redekassen bør være ca 20 x 20 x 60 cm

Der lægges 4-5 æg som udruges efter ca. 24 dage. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 45 dage.

Engelske navne:

  • Tui Parakeet
  • Santarem Parakeet