Poicephalus - Langvingepapegøjer

Slægten omfatter 9 arter samt flere underarter, som alle er mindre papegøjer med farvestrålende fjerdragt. På trods af deres beskedne størrelse, har de et kraftigt næb, og der skal således bruges en kraftig tråd til volieren.

Et karakteristisk træk er en kort bred hale og forholdsvis stort hovede og næb i forhold til størrelsen.

Navnet Langvingepapegøjer kommer af at de lange svingfjer næsten når helt ned til spidsen af den korte hale.

De er meget adrætte flyvere og kræver rummelige forhold. Det er kun Senegal papegøje og Meyers papegøje, samt af og til Congo papegøje der forhandles i Danmark.

De er robuste fugle og kan godt overvintre ved lave temperaturer (ned til 5 grader).

De er populære som tamfugl da de er forholdsvis rolige og ikke larmer så meget som andre papegøje arter. De er samtidigt ikke så pladskrævende som de større papegøjer. De er meget intelligente og kan lære at tale eller lave forskellige tricks. Med en levetid på 40-50 år har man en ven for livet.

Arter

Reklame:

Poicephalus crassus
Niam-Niam Papegøje

Poicephalus cryptoxanthus
Brunhovedet Papegøje

Poicephalus flavifrons
Gulpandet Papegøje

Poicephalus fuscicollis
Brunnakket Papegøje

Poicephalus gulielmi
Congopapegøje

Poicephalus meyeri
Meyers Papegøje

Poicephalus robustus
Kappapegøje

Poicephalus rueppellii
Skiferpapegøje

Poicephalus rufiventris
Rødbuget Brunpapegøje

Poicephalus senegalus
Senegalpapegøje

Fotokreditering


Reklame: